Æblekage med creme
Foto: Bjørn Jakobsen
Intet slår en hjemmebagt æblekage om efteråret! Selvfølgelig med æbler du lige har hentet ude i haven.
Denne opskrift giver en dejlig bagt æblekage med lækker kagecreme, så du får en utroligt blød og delikat æblekage.
Æblekage med creme
Det skal du bruge
1 brev bagefast kagecreme
½ l let- eller sødmælk
Ca. 600 g æbler
300 g smør
300 g sukker
4 æg
300 g mel
2 tsk bagepulver
1 spsk vanilje
Ca. 50 g sukker til drys
Mangler du en opskrift på klassisk æblekage? Den får du her!
Sådan laver du æblekage med creme
Tilbered kagecremen efter anvisning på emballagen.
Tænd ovnen på 180 grader.
Vask og skær æblerne i tynde skiver. Pisk smør og sukker sammen. Rør æggene i, et ad gangen. Hæld mel, bagepulver og vanilje i dejen og rør godt.
Hæld dejen til din æblekage i en foret bageform, 35 x 30 cm, fordel æblerne ovenpå og drys sukker over. Fordel cremen på din æblekage og bag den i ca. 35 min.
Afkøl den færdigbagte æblekage helt og lad den gerne stå og sætte sig før den serveres.
Server æblekage med creme til eftermiddagskaffen eller sammen med en dampende varm kop te.
Er du mere til chokoladekage end æblekage, så prøv at klikke dig igennem vores store galleri med lækre opskrifter med chokolade.