Brød og bagværk
12. december 2017

Luciakranse med safran og lemoncurd

De smukt gule kranse kan sagtens gøre det ud for de klassiske svenske luciabrød, der traditionelt serveres den 13. december. Her får du opskriften på luciakranse med safran og lemoncurd
Af: Gitte Heidi Rasmussen
Luciakranse med safran og lemoncurd

Foto: Betina Hastoft

Luciakranse med safran og lemoncurd

Tid: 40 minutter. Hævetid: I alt 1 time og 15 minutter.Bagetid: 20 minutter.Antal: 14 stk. DET SKAL DU BRUGE2½ dl mælk25 g gær1 nip safran75 g sukker½ tsk. salt1 æg75 g smørca. 500 g hvedemel
FYLD OG PYNT75 g smør50 g sukker50 g mandelmelskal af ½ usprøjtet citron125 g lemoncurd1 æg til penslingflormelis
PRØV OGSÅ: Langtidshævede boller bagt i springform

Opskrift - sådan laver du luciakranse med safran og lemoncurd

1. Lun mælken. Rør gæren ud i mælken i en skål. Mas safran og sukker godt sammen, så sukkeret tager farve. Rør det i gærblandingen sammen med salt og æg. Smuldr smørret i halvdelen af melet, og rør det i gærblandingen. Tilsæt resten af melet, lidt ad gangen, og ælt dejen rigtig grundigt igennem, til den er blød og smidig. Brug evt. en røremaskine. Lad dejen hvile tildækket et lunt sted i 45 minutter. 2. Slå dejen ned, og rul den ud med en kagerulle på et meldrysset bord til et rektangel på ca. 30 x 40 cm. 3. FYLD OG PYNT: Rør smør, sukker, mandelmel og fintrevet citronskal sammen, og smør det ud på halvdelen af dejen. Smør lemoncurd ovenpå, og fold den anden halvdel af dejen hen over. Rul lidt ekstra, så dejen måler ca. 20 x 30 cm. Skær den i 14 strimler. Sno dem, og form dem til kranse. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl med sammenpisket æg, og drys med flormelis. Lad dem hæve i ca. 30 minutter til dobbelt størrelse. Bag dem i ovnen i 15-20 minutter ved 200°. Drys de lune kranse med sigtet flormelis.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også