Marokkansk appelsinkage med abrikoser til 8 - 10 personer
Tid: 25 min. Kogetid, appelsiner: 1 time. Bagetid: 1 time.
INGREDIENSER2 store usprøjtede appelsiner1 håndfuld tørrede abrikoser½ bundt frisk mynte6 æg250 g sukker1 l vand275 g mandler1 tsk. bagepulver25 g pistacienødder1 springform med løs bund på ca. 22 cm i diameter
PYNTflormelis
Opskrift - sådan laver du marokkansk appelsinkage med abrikoser
1. Skyl og kog appelsinerne ved svag varme i ca. 1 time. Lad dem køle af på en tallerken, og skær dem i mindre stykker med skallen på. Hak abrikoser groft og mynte fint, og blend det sammen med appelsinerne i en foodprocessor/minihakker. 2. Pisk æg og sukker tykt og skummende. Blend mandlerne til fint mel i en foodprocessor/minihakker, og vend dem i æggemassen sammen med bagepulver og grofthakkede pistacienødder. 3. Vend den blendede appelsinmasse i dejen. Fordel dejen i den smurte form. Bag kagen ved 200° i ca. 1 time. Lad den køle af, og pynt med flormelis inden servering.
PRØV OGSÅ: Chokoladekage med appelsin, pinjekerner og pistacie