Mette Blomsterbergs hindbærsnitter
foto: Lars Ranek, redigeret af redaktionen
Hindbærsnitter (ca. 10 stk.)
Det skal du bruge til dine hindbærsnitter:
Dej
Korn af ½ vaniljestang, gerne polynesisk
70 g flormelis
150 g stuetempereret smør
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ dl vand
Fyld
ca. 200 g hindbærmarmelade
Glasur
ca. 200 g flormelis
lidt vand
Drys
ca. 20 g usaltede pistaciekerner
ca. 10 g frysetørrede hindbær
Sådan laver du lækre hindbærsnitter:
Dej:
Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af flormelissen på bordet med kniven, så kornene skilles ad. Ælt det hjemmelavede vaniljesukker sammen med den resterende flormelis, det stuetempererede smør, hvedemel og bagepulver. Kom til sidst vandet i og ælt dejen til hindbærsnitter smidig og glat.
Stil dejen til hindbærsnitter i køleskab i ½ time. Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud i lidt ekstra mel, til den er ca. 3 mm tyk. udstik cirkler af dejen, ca. 8 cm i diameter. Du skal bruge 2 dejcirkler til hver af dine hindbærsnitter. Læg de udstukne cirkler på en bageplade med bagepapir og bag dem i 7-8 minutter ved 190 grader. De må gerne være meget lyse. Lad dem afkøle på en bagerist.
Spred halvdelen af de bagte kagecirkler ud på bordet. De skal bruges som bunde. Kom 2 tsk hindbærmarmelade på hver bund. Læg en kagecirkel ovenpå.
Glasur og drys:
Hak pistaciekernerne fint. Bland flormelis og vand godt. Smør glasuren på toppen af dine hindbærsnitter og drys dem straks med hakket pistacie og de frysetørrede hindbær. Spis de lækre hindbærsnitter i løbet af et par dage.