Pan d’epices (fransk krydderkage) til 8 personer
INGREDIENSER50 g smørskal af 1 usprøjtet appelsin350 g honning2½ dl vand1 æg450 g hvedemel50 g grahamsmel2½ tsk. bagepulver2 tsk. stødt ingefær¼ tsk. stødte nelliker2 tsk. stødt kanel½ tsk. stødt sort peber1 tsk. salt1 stor springform eller 1 stor rugbrødsform
Opskrift - sådan laver du Pan d’epices (fransk krydderkage)
1. Tænd ovnen på 185°. Skær smørret i små tern. Riv appelsinskallen fint. Pisk smørret sammen med ca. 1 spsk. revet appelsinskal, honning, vand og æg i en stor skål med en elpisker. Bland de 2 slags mel, bagepulver, krydderier og salt godt sammen i en skål. Tilsæt smørblandingen, og rør det sammen til en jævn dej. 2. Beklæd en springform med bagepapir, som er smurt med lidt smør. Hæld dejen i formen, og bank den på plads ved at slå springformen ned i bordet. Bag kagen i ovnen i 50-60 minutter. Tjek med et grillspyd eller lignende: Der må ikke hænge våd dej ved, når du prikker midt i kagen. Lad kagen afkøle i formen på en bagerist. Skær den i tykke skiver, og servér med f.eks. julegløgg eller kaffe.
TIPLæg nogle laurbærblade på toppen af dejen, og bag dem med som dekoration og smags-givere.
PRØV OGSÅ: Cookies med tranebær og chokolade