Brød og bagværk
23. juni 2016

Pandekager med vaniljecreme og bær

Den søde vaniljecreme gør pandekagerne eksklusive og opgraderer dem til en dessert, der er værdig til at blive serveret for sommerens fineste gæster. Her får du opskriften på pandekager med vaniljecreme og bær
Af: Trine Hahnemann
Pandekager med vaniljecreme og bær

Foto: Columbus Leth

Pandekager med vaniljecreme og bær til 6 personer

Tid: 45 minutter. Hviletid: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE TIL PANDEKAGER4 æg2 dl kærnemælk400 g hvedemel2 spsk. sukker½ tsk. saltskal af 1 usprøjtet citron2 dl øl2 dl sødmælksmør til stegning VANILJECREMEkorn af 1 vaniljestang2½ dl double cream 48 % eller piskefløde1 spsk. flormelis TIL SERVERING300 g bær, f.eks. hindbær og blåbærflormelisevt. usprøjtede spiselige blomster, f.eks. hornviol og hjulkrone PRØV OGSÅ: Pandekager med nøddeskum og karamel

Opskrift - sådan laver du pandekager med vaniljecreme og bær

1 PANDEKAGERPisk æg og kærnemælk sammen i en stor skål. Sigt melet ned i skålen, mens du pisker. Pisk sukker, salt og fintrevet citronskal i. Pisk øl og sødmælk i. Lad dejen hvile i 30 minutter.Smelt lidt smør på en pande. Hæld dej på panden, og vip rundt, så dejen fordeler sig. Bag, til pandekagen er gylden; vend den, og bag på den anden side. Fortsæt, til al dejen er brugt. 2. VANILJECREME: Pisk vaniljekorn, double cream og flormelis sammen med en elpisker til en meget stiv creme. Anret de varme pandekager med vaniljecreme, bær, lidt sigtet flormelis og evt. spiselige blomster. PRØV OGSÅ: Hvis chokolademousse med friske bær

Læs mere om:

Læs også