Mad
14. juli 2014

Bulgursalat med salatost, mynte og dild

Denne uges hverdagsopskrifter byder på lækre retter med krydderurter. Her får du opskriften på bulgursalat med salatost, mynte og dild
Af: Susanne Palmqvist
https://imgix.femina.dk/media/article/1428-mad-1.jpg

Foto:Henrik Freek

Bulgursalat med salatost mynte og dild til 4 personer

Her er brugt dild og mynte, men du kan også bruge purløg, persille, basilikum, oregano og merian i din bulgursalat.

INGREDIENSER2½ dl grov bulgur5 dl vand2 tsk. salt2-3 spsk. olivenoliesaft og skal af 1 usprøjtet citron1-2 tsk. stødt spidskommen1 stor peberfrugt (gul eller rød)8 cherrytomater1 agurkevt. 100 g fine grønne bønner1 bundt dild½ potte mynte150 g kryddermarineret salatost i tern TILBEHØRgodt brød

Opskrift - sådan laver du bulgursalat med salatost, mynte og dild

1. Skyl bulguren godt i en sigte. Kog den i saltet vand i 10 minutter under låg. Tag gryden af varmen, og lad den stå i 10 minutter. Rør den igennem med en gaffel, og rør olie, citronsaft, fintrevet citronskal og spidskommen i. Lad det køle helt af (evt. til næste dag). 2. Rens peberfrugten, og skær den i små tern. Skyl og halvér tomaterne, skrab kernerne ud, og skær tomaterne i små tern. Skræl agurken, og skær den i tern. Bruger du bønner, skal de koges i 3 minutter, afkøles og snittes i mindre stykker. Hak krydderurterne ret fint. Vend det hele i bulguren, og smag til med salt og peber. Tag salatosten op af olien, og drys dem over salaten (eller vend dem i). Servér med brød til. TIP: Der findes mange myntesorter. Vælg gerne en lidt kraftig type, f.eks. schweizisk eller marokkansk.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Læs også