Dampet laks med pasta og persillesovs

Foto: Anders Schønnemann
Dampet laks med pasta og persillesovs - sådan gør du:
Vælg allerhelst en Alaskalaks - det er sundere for dig og miljøet. Og hey ... den smager bedre!
100 g mandler
4 håndfulde bredbladet persille
50 g parmesan
½ fed hvidløg
1 dl olivenolie
salt
ENDVIDERE:
lidt mere persille, hakket
fine strimler økocitronskal
250 g laks, uden skind og ben
2 dl kogende vand
saft af 1 økologisk citron
salt
250 g frisk pasta
salt
TILBEHØR TIL DAMPET LAKS MED PASTA OG PERSILLESOVS:
citronbåde
Rist mandlerne på en varm, tør pande i ca. 5 minutter. Ryst dem undervejs, så de bliver ristet over det hele. Lad dem køle helt af. Blend ca. ²⁄3 af mandlerne med persille, parmesan, hvidløg og olivenolie. Hak resten, og vend dem med hakket persille og tynde strimler citronskal.
Damp imens laksen i en kasserolle med kogende vand, citronsaft og salt under låg i ca. 5 minutter.
Kom pastaen i rigeligt kogende og saltet vand. Kog den al dente, og dræn vandet fra.
Vend pastaen med pesto; anret den med brud af laks, og top med persille og mandler.
Servér straks med citronbåde til.
Opskriften på pasta med dampet laks og persillesovs er til 2 personer
TIP: Pastaen er også super god vegetarisk
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER



