Diætisterne forklarer: Det skal du holde øje med, når du køber ind
![Hvad indeholder din mad](https://imgix.femina.dk/2025-01-31/tara-clark-Gk8LG7dsHWA-unsplash.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=414:548&crop=faces,entropy)
Foto: Tara Clark, Unsplash
Med dagens enorme udvalg af fødevarer kan det være svært at finde ud af, hvad der er sundt og godt. På mange fødevarer og produkter står der forskellige tal og værdier bagpå emballagen, men hvad betyder de egentlig?
Diætisterne Caroline Wilbois og Johanna Andersson deler deres bedste tips til, hvad du skal holde øje med for at tage de bedste valg og lettere kunne sortere de mindre gode alternativer fra.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at vælge produkter på. Det afhænger helt af, hvad du er på udkig efter, men med god viden og nogle tips på vejen, kan du nemmere træffe bevidste valg.
Hvad fortæller en ingrediensliste?
På ingredienslisten bag på et produkt kan du finde de ingredienser, som er i. Ingredienserne er skrevet i faldende rækkefølge, så ingrediensen, der er mest af i produktet, står først på listen.
Hvis en ingrediens består af flere ingredienser, skal du også kunne læse, hvilke det er.
For eksempel, hvis smør er én ingrediens i et brød, skal det fremgå, at smøret indeholder fløde, mælkesyrekultur og salt.
Tilsætningsstoffer, aromaer og enzymer er også ingredienser og skal derfor også stå i ingredienslisten.
Hold øje med:
Det bedste tip til at træffe gode valg ud fra en ingrediensliste er at kigge på den første ingrediens. Det er nemlig den, der er mest af i produktet.
Vil du have et sundt brød så sørg for, at det er fuldkornsmel, der står først.
Er du på udkig efter en mangosmoothie, kan du kigge på, at den første ingrediens (eller blandt de første) er netop mango.
Skal du købe et færdigt vegansk produkt, som for eksempel pølse eller veganske bøffer, kan det være en god idé at sikre, at den første ingrediens er en proteinkilde, som for eksempel kikærter, og ikke vand, olie eller mel.
Kort sagt, vælg produkter, hvor det, du er på udkig efter, står først eller tidligt i ingredienslisten.
Spring over:
Modsat ovenstående, kan du måske komme til at vælge produkter, hvor den første ingrediens ikke er det, du egentlig er ude efter.
Hvis du vil have en sund pakke müsli, og du vender pakken om for at finde ud af, at den anden ingrediens er sukker, så findes der helt sikkert bedre valg på hylden.
Er du på udkig efter fisk til aftensmaden og vælger paneret fisk i fryseren, så sørg for, at fisk er den første ingrediens, så du ikke kommer hjem med en pakke panering med lidt fisk i – medmindre det selvfølgelig er formålet.
Noget du sjældent behøver at bekymre dig om er sukker som ingrediens, hvis det kommer sidst i ingredienslisten. Mange produkter kan indeholde en smule sukker som smagsforstærker (som når du har en teskefuld honning i gryden), og ernæringsmæssigt gør det ingen forskel.
Fødevarestyrelsens kostråd
Følgende råd er De officelle Kostråd fra Fødevarestyrelsen til personer mellem 2-70 år:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Hvordan er det med tilsætningsstoffer?
Konserveringsmidler, fortykningsmidler eller farvestoffer er eksempler på tilsætningsstoffer, der tilsættes fødevarer for at give fødevaren visse egenskaber.
Der er omkring 330 fødevaretilsætningsstoffer, der er tilladt i EU. Et E foran et nummer betyder, at stoffet er godkendt til brug i fødevarer i EU.
Generelt skal vi ikke bekymre os for meget om tilsætningsstoffer. Det er kun godkendte tilsætningsstoffer, der må bruges, og reglerne for, hvordan de må anvendes, er strenge.
Mange tilsætningsstoffer er faktisk nødvendige for, at vi kan spise mad, som ikke gør os syge. Eksempelvis bruges flere vigtige konserveringsmidler til at forhindre, at maden angribes af bakterier eller skimmelsvamp.
Selvom brugen af tilsætningsstoffer er nøje reguleret, er der dog flere, der kan virke unødvendige.
Farvestoffer i læskedrikke, slik og yoghurt med smag er eksempler på tilsætningsstoffer, der er lidt unødvendige, men disse fødevarer er heller ikke nogle, som vi vælger til af sundhedsmæssige grunde.
Tilsætningsstoffer er så vidt vi ved ikke hovedårsagen til vores store sundhedsproblemer i dag, så i stedet for at fokusere på dem, vil det være klogt at fylde indkøbskurven med masser af grøntsager, frugt og bær, fødevarer, der er rige på fuldkorn, men fattige på sukker, salt og mættet fedt.
Det er noget, vi med sikkerhed ved gør en forskel for sundheden.
Denne artikel blev først bragt hos MåBra. Dette er en redigeret og oversat version.