Marinerede kammuslinger og krydrede ris
Forretter

Marinerede kammuslinger og krydrede ris

24. oktober 2018(Opdateret 24.10.18)
Af: Pia Andreassen
Foto: Martin Tanggaard
Skal der rigtig lækker mad på bordet i en fart, så er retten her helt perfekt. Her får du opskriften på marinerede kammuslinger og krydrede ris
2 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 6-8 store kammuslinger
  • 2 tsk. mild karry
  • ½ tsk. brun farin
  • 1 spsk. olivenolie + lidt mere til stegning
  • 2 dl parboiled ris
  • ½ tsk. gurkemeje
  • Salt og peber
  • ½ rød chili (med el. uden kerner)
  • 2 dl frosne, pillede edamamebønner
  • 2 spsk. tørristede cashewnødder
  • Sojasauce

TILBEHØR

  • Sød chilisauce
  • Evt. frisk koriander

Opskrift - sådan laver du marinerede kammuslinger og krydrede ris

  • Dup kammuslingerne tørre.
  • Rør karry, farin og 1 spsk. olie sammen og hæld det i en pose. Læg kammuslingerne i, ryst det godt sammen og lad det trække ca. 20 min.
  • Kog risene tilsat gurkemeje, ½ tsk. salt og hakket chili.
  • Læg edamamebønnerne i en skål. Hæld kogende vand over og tilsæt lidt salt. Lad det trække 4-5 min.
  • Vend de nykogte ris og drænede edamamebønner sammen. Lige inden servering vendes nødderne i, og retten toppes evt. med koriander.
  • Steg kammuslingerne i lidt olie på en meget varm pande, ca. 1 minut på hver side. Krydr med lidt soja og servér straks med chilisauce.

Se flere opskrifter med kammuslinger her.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også