Mad
8. oktober 2021

Nytårsforret: 25 forrygende forretter til nytår

Forretten til nytår danner fundamentet for en god nytårsmenu, så giv den gerne ekstra gas. Vi har samlet 25 af de mest fantastiske forretter til nytår, der helt sikkert går rent ind hos dine gæster. Velbekomme, og godt nytår.
Af: Redaktionen
forret til nytårsaften

Udgivet første gang den 22. december 2015 Foto: Columbus Leth

Skal du planlægge en klassisk treretters menu til nytår, så er forretten nok det første, du tænker på.

Medmindre du selvfølgelig medregner snacks til Dronningens nytårstale.

Forretten sparker aftenen i gang, og derfor må den også sparke benene væk under gæsterne, og gerne også under dig selv.

Der er mange traditioner forbundet med nytårsaften, og går du, din familie og vennekreds meget op i traditioner, så skal I selvfølgelig holde fast i dem.

Plejer I eksempelvis altid at skynde jer udenfor, når klokken slår midnat, for at fyre fyrværkeri af i lange baner, så skal I selvfølgelig det.

Og er det at få torsk til forret til nytårsmiddagen en fast tradition, så hold endelig fast i torsken. Men blot fordi I altid får torsk, betyder det ikke, at I ikke kan variere lidt i opskriften.

Hvis der er nogen i selskabet, der ikke kan lide forretter med fisk, så er der heldigvis mange andre forretter, du kan servere for dine nytårsgæster.

Nedenfor har vi samlet 25 skønne forretter, som alle kan serveres som del af en festlig nytårsmenu, som du og dine gæster vil elske.

Til en ægte fuldendt nytårsmenu hører selvfølgelig hovedret og dessert – og dem har vi også samlet nogle rigtig gode bud på:

Her finder du 25 fantastiske hovedretter til din nytårsmenu.

Er I nået godt igennem forret og hovedret, så er I sikkert klar til et brag af en nytårsdessert, der kan sætte fut i festen. Vi har samlet 30 fantastiske af slagsen her:

Her finder du 25 lækre desserter til nytårsaften.

25 forrygende forretter til nytår

Rimmet torsketatar med baconcrumble

torsketatar

En lækker råmarineret torsk er den perfekte forret til nytår! Få opskriften her.

Pighvar med pancetta og pære-fennikel-salat

pigvar

Pighvar er en god erstatning for den klassiske torsk. Men hvis du ikke kan få fat i pighvar, så brug hvilken som helst anden type hvid fisk. Opskriften findes her.

Østers med agurk, æble og eddikedressing

østers

Østers er en af de mest klassiske forretter, du kan servere for dine gæster som led i en klassisk nytårsmenu. Få opskriften med kartofler, kaviar, jordskokkepuré og karse her.

Agurkesuppe med fjordrejer og rugbrødschips

agurksuppe

En skønne agurkesuppe med fjordrejer er en let og lækker forret, så du og dine gæster kan komme igennem resten af nytårsmenuen uden at føle jer stopmætte. Opskriften finder du her.

Kammuslinger med ærtepuré og chorizo-crumble

kammuslinger

Kammuslinger stegt i ultrakort tid ved høj varme er noget af det mest delikate, man kan servere til forret. Få opskriften her.

Saltet laks med ingefær og radise

saltet laks

Den saltede laks er virkelig delikat og heldigvis lige så let at lave. Få opskriften her.

Butterdej med rejer og asparges

butterdej

De bedste retter er dem, der er lette at lave – og med en færdiglavet butterdej er denne forret lige til at gå til, så du kan slappe af til nytår! Se opskriften her.

Hummersuppe med cognac

hummersuppe

Hummersuppen er en fabelagtig forret til nytårsmenuen og vil med garanti imponere dine gæster. Få opskriften her.

Rødspætte med avocado-purløgs-creme

roedspaette

Leder du efter et alternativ til nytårstorsken, så prøv at skifte den ud med rødspættefilet, som sagtens kan løftes til et niveau, der er en nytårsmenu værdig! Opskriften finder du her.

Jordskokkesuppe med æbler og trøfler

jordskokkesuppe

Jordskokkesuppe er og bliver en af vores favoritter, når det gælder forretter, og her er den peppet op til nytår med trøfler. Simpelt, eksklusivt og lækkert! Du finder opskriften her.

Laksetatar med karse

laksetatar

Laksetatar er superlækkert og let at lave, og det er en simpel forret til nytår, som ikke gør jer alt for mætte. Pynt med cremefraiche og dild. Her får du opskriften. (link fjernet)

Kold ærtesuppe med mynteskum

kold ærtesuppe

En dejlig frisk og enkel suppe med sødlig smag af ærter til en simpel forret. Mynteskummet på toppen tilføjer et sjovt twist nytårsmenu. Se opskriften her.

Grillede jomfruhummer

grillede jomfruhummer

For en eksklusiv nytårsmenu kan du servere jomfruhummere til forret. Det vil helt sikkert få gæsternes mundvand til at løbe! Vi giver dig opskriften her.

Aspargessuppe med citrus-skum

suppe asparges

Den sart lysegrønne aspargessuppe har en fin, mild smag af asparges og er en fin forret til dine gæster til nytår. Få opskriften her.

Grillede asparges med lun skaldyrssalat

skaldyrssalat

Skaldyr er altid et hit som forret, og nytårsaften er ingen undtagelse. Hold det enkelt med asparges og citron til. Opskriften findes her.

Persillerodssuppe med kammuslinger

persillerodsssuppe

Suppe er en perfekt forret til nytårsmenuen, fordi den kan laves dagen i forvejen og spare dig for tid i køkkenet på årets sidste dag. Få opskriften her.

Røgede lakseruller med avocado

lakseruller

Røget laks er altid lækkert. Prøv at server det på en ny måde – ligesom her, hvor nytårsmenuens forret er en rulle, nærmest ligesom sushi. Her får du opskriften.

Karry-muslinge-suppe

karry muslinge suppe

Den lysegule suppe kogt på muslinger har en skøn, intens smag, som helt sikkert vil slå benene væk under dine gæster til nytår! Opskriften finder du her.

Marineret kammusling med gulerødder

kammuslinger

Farverne i denne delikate forret med kammuslinger og gulerødder er perfekt til nytårets festlige menu. Find opskriften her.

Havtaskekæber med radiser og fennikel

havtaskekæber

Skal det være lidt mere spændende, så server havtaskekæber til forret for dine nytårsgæster. Se opskriften her.

Blomkålssuppe med kæmperejer

blomkålssuppe

En kold vinteraften, som nytårsaften som bekendt er, kalder på en skøn suppe at varme sig på. Med kæmperejerne bliver blomkålssuppen pludselig en formidabel forret til nytårsmenuen! Her får du opskriften.

Røget hellefisk med grillet brød og pesto

røget hellefisk

Server en let forret som denne røgede hellefisk for dine nytårsgæster. Opskriften får du her.

Jordskokkesuppe med ristede østershatte og purløg

jordskokkesuppe

En dejlig jordskokkesuppe falder altid i god jord hos gæsterne – også som forret i nytårsmenuen! Få opskriften her.

Stegt tun med peberrodsmos og korianderpesto

stegt tun

Der er ikke noget som en tunbøf, der er perfekt stegt udenpå og lækker rå i midten. Dine nytårsgæster vil være ellevilde med den forret. Opskriften fås her. (link fjernet)

Gratinerede muslinger

gratinerede muslinger

Muslinger og kryddersmør – det er bare en himmelsk mundfuld! Vi håber og tror, at dine gæster vil synes det samme, når de får denne ret som forret til nytår. God appetit! Få opskriften her.

Læs også