Efteråret er over os, og det betyder traditionel mad og norske rodfrugter – de har det nemlig allerbedst lige nu.
Der er helt sikkert mange råvarer, som med tiden er gået i glemmebogen – blandt andet nordens appelsin.
Det er kaldenavnet for den gode gamle majroe. I nogle kredse hedder den kålrabi. Den er både spækfyldt med C-vitaminer og er en klimavinder.
– Ud over at være en god kilde til C-vitamin indeholder den folat, som er et B-vitamin, der kan være med til at mindske træthed og udmattelse. Det er nødvendigt for, at vi har et velfungerende immunforsvar og en normal dannelse af blodlegemer, siger Iselin Bogstrand Sagen, ernæringsrådgiver i Informationskontoret for Frugt og Grønt (OFG).
Hun forklarer, at der er mange fibre i majroer. Det er godt for fordøjelsen, og det hjælper med at holde dig mæt i lang tid – og så er majroer en rigtig god kilde til kalium.
– Indtag af kalium fra grøntsager, frugt og bær er forbundet med en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme på grund af mineralets blodtrykssænkende effekt.
Men hvorfor kaldes majroen 'nordens appelsin'?
Den hverken ligner, smager eller lugter som en appelsin. For at forstå det, skal vi spole tiden tilbage til Anden Verdenskrig.
– Dengang var der ingen sydlandsk appelsin at dyrke, og majroen blev som den mest C-vitaminrige rodfrugt dyrket i Norden. En vigtig kilde for sømændene til at undgå skørbug, forklarer Bogstrand Sagen.
På grund af fødevaremangel og rationering blev den også en vigtig grøntsag for almindelige husholdninger, og den blev endda brugt som tilbehør.
– Det er en glemt grøntsag. Måske fordi de fleste forbinder den med "gammeldags traditionel mad", og de fleste der spiser majroer, gør det i form af fyld eller i gryderetter, siger Bogstrand Sagen og tilføjer:
– Men for dem, der gerne vil udvide deres repertoire lidt, kan det være, at de skal prøve syltet kålrabi, kålrabifritter og kålrabikonomikoaki. Du kan også skære dem i stave, og komme dem i en madpakke eller bruge dem som en snack.