Mad
17. januar 2025

Her er morgenmaden dit humør og din tarm vil takke dig for

Start dagen med en portion grøn grød, der giver dig ekstra energi og bedre fordøjelse. Dit humør og din tarm vil takke dig for det.
Af: Mette Molbak & Oluf Borbye Pedersen
Grøn grød

Foto: Mette Molbak & Oluf Borbye Pedersen

Grøn lyngrød

Til de morgener, hvor det skal gå hurtigt, men du stadig vil begynde med en energigivende portion grønt. Opskriften er ikke sødet med frugt. Det kan naturligvis tilsættes efter smag.

  • 200 g broccoli
  • 100 g spinat
  • ½ avocado
  • ½ citron
  • 3-4 cm ingefær
  • Ca. 2½ dl vand (eller urtete eller kefir)

Topping: F.eks. kiwi, pistacienødder og basilikum

Vask broccoli og spinat.

Halvér avocadoen, og tag stenen ud. Skrab kødet ud, og hæld det i blenderen sammen med broccoli, spinat og citronsaft.

Skær ingefæren i mindre stykker. Bruger du økologisk ingefær, er det ikke nødvendigt at skrælle den.

Tilsæt det meste af vandet, til du får en sammenhængende grød.

Pynt med topping, og servér straks.

5 grunde til at spise den grønne grød

• En sanselig og mærkbar morgenopkvikker

• Bedre energi og færre træthedsdyk i løbet af dagen

• Bedre fordøjelse og stofskifte

• En balanceret og stærkere immunkompetence

• En større mulighed for at leve i mental balance.

Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 1/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også