Mad
19. september 2014Hjemmelavet yoghurt - basisopskrift
Yoghurt er populært som aldrig før og kan spises som morgenmad og mellemmåltid eller anvendes i kage og mousse. Og har du tid og lyst, kan du lave din egen yoghurt! Det er nemt og sjovt og så smager de bare SÅ godt. Her får du en basisopskrift
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Hjemmelavet yoghurt - basisopskrift (ca. 6 glas)
INGREDIENSER
1 l sødmælk 2½ dl yoghurt naturelOpskrift- sådan laver du hjemmelavet yoghurt
Opvarm mælken i en gryde til 85°. Tag gryden af varmen, og afkøl mælken til 45° (evt. ved at sætte gryden i iskoldt vand). Hæld den afkølede mælk i en skål, og pisk yoghurt naturel i. Hæld blandingen i små glas eller i en skål, og sæt dem tildækket med husholdningsfilm i en flamingokasse. Sæt kassen et lunt sted natten over. Det er vigtigt, at temperaturen ligger på 45° i 8-10 timer. Stil herefter yoghurten i køleskabet, hvor den kan holde sig i op til 14 dage.TIP
Hvis du ikke har en flamingokasse, kan du i stedet stille yoghurten i et varmt fyrrum, i en termotaske eller oven på radiatoren. Bliver du bidt af selv at fremstille yoghurt, kan du købe en yoghurtmaskine eller et yoghurt-kit, f.eks. via NutriFlora på nutri4you2.com (link fjernet)PRØV OGSÅ: Rabarbersuppe med yoghurt-is