Fuldkornstærte med rødbede og feta
Aftensmad

Fuldkornstærte med rødbede og feta

21. september 2017(Opdateret 21.09.17)
Af: Emma Martiny
Denne pink tærte smager både dejligt lun og kold med på madpakken dagen efter, så lav gerne dobbeltportion. Her får du opskriften på fuldkornstærte med rødbede og feta

Det skal du bruge

  • 400 g rødbeder
  • 1 stort rødløg
  • 4 æg
  • 1 dl mælk
  • 150 g feta
  • 2 spsk. balsamicoeddike

TÆRTEBUND

  • 100 g hvedemel + lidt til udrulning
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 100 g koldt smør
  • 2 æggeblommer
  • 2-4 spsk. isvand
  • en rund tærteform, ca. 25 cm i diameter

TIL SERVERING

  • evt. blandet grøn salat

Fremgangsmåde

TÆRTEBUND

  1. Bland de 2 slags mel og salt i en skål.
  2. Skær smørret i tern, og smuldr det ud i melet med fingrene, så blandingen kommer til at ligne revet ost. Gør det hurtigt, så smørret forbliver koldt.
  3. Tilsæt æggeblommer og 2 spsk. isvand, og rør rundt med en gaffel.
  4. Tjek, om du kan samle dejen, og tilsæt ellers lidt ekstra vand.
  5. Tryk dejen sammen på bordpladen til en lille fladtrykt cirkel.
  6. Pas på med ikke at arbejde for længe med den, så smørret begynder at blive blødt.
  7. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i mindst 30 minutter.
  8. Tænd ovnen på 175°.
  9. Skræl rødbederne, og riv dem groft.
  10. Pil rødløget, og riv det groft.
  11. Pisk æg, mælk og smuldret feta sammen i en skål, så du får en luftig æggemasse.
  12. Tilsæt revne rødbeder og rødløg samt balsamicoeddike og friskkværnet peber, og rør det sammen.
  13. Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord med en kagerulle, og læg den i en tærteform.
  14. Prik huller i bunden med en gaffel, og forbag tærtebunden i ovnen i 10 minutter.
  15. Hæld fyldet i, og bag tærten i ca. 40 minutter, til fyldet er fast.
  16. Servér lun eller kold, gerne med en blandet grøn salat til.
Se flere opskrifter på tærte her.

Læs også