Mad
2. juni 2014Grillede grøntsager med basilikumdressing og pasta
Denne uges hverdagsopskrifter byder på dejlige grillretter. Her får du opskriften grillede grøntsager med basilikumdressing og pasta
Af: Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Grillede grøntsager med basilikumdressing og pasta til 4 personer
Drys evt. ristede pinjekerner over de grillede grøntsager, og giv dem lidt ekstra bid
INGREDIENSER 2 røde peberfrugter 2 gule peberfrugter 2 squash 1 fennikel 1 aubergine 1 spsk. olivenolie 6 forårsløg 1 fed hvidløg BASILIKUMDRESSING 1 bundt basilikum 8 spsk. olivenolie 2 spsk. hvidvinseddike salt og friskkværnet peber TILBEHØR 500 g frisk pastaOpskrifter - sådan laver du grillede grøntsager med basilikumdressing og pasta
1. Rens alle grøntsagerne. Steg peberfrugterne hele på en varm grill, til de er godt brankede. Læg dem i en skål, dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dem køle af. 2. Skær squash og fennikel i 1½ cm tykke skiver på langs. Gem toppen fra fenniklen. Steg squash og fennikel på grillen i 1-2 minutter på hver side, og læg dem på et rent viskestykke. Skær aubergine i 1 cm tykke skiver. Steg skiverne på grillen. Læg også de grillede aubergineskiver på viskestykket. Dryp olivenolie over forårsløgene, og lynsteg dem på grillen. Flå skindet af de afkølede peberfrugter, fjern frø og stilk, og skær dem i grove skiver. Bland de grillede grøntsager i en skål. 3. Tilbehør: Kog pastaen efter anvisning på pakken. 4. Basilikumdressing: Blend halvdelen af basilikumbladene med olivenolie, eddike, lidt salt og peber, og hæld dressingen over grøntsagerne i skålen. Vend resten af basilikumbladene i grøntsagerne. Skær hvidløg i tynde skiver, snit fennikeltoppen fint, og drys det over salaten. Servér som tilbehør til den friskkogte pasta.UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Rejespyd med chilimayo og agurkesalat - Få opskriften her
Bøffer med avocado-mango-salsa og nye kartofler - Få opskriften her
Grillet laks med mynte-ærte-puré - Få opskriften her
Grillet tunbøf med bønnesalat - Få opskriften her