Kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld
14. september 217(Opdateret 14.09.17)
Af: Emma Martiny
Hvis du har lyst til lunende comfort food, er dette lige sagen. Prøv at erstatte den klassiske mørdejsbund med en tærtebund af revne kartofler. Her får du opskriften på kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld
Det skal du bruge
100 g chorizopølse
1 stort løg
3 fed hvidløg
1 spsk. røget paprika
2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. tørrede chiliflager
350 g kyllingefilet
1 dåse hakkede tomater
140 g tomatpuré
2 spsk. hvidvinseddike
salt og friskkværnet peber
100 g cheddar
KARTOFFELBUND
400 g kartofler
1 æg
1 dl hvedemel
½ tsk. salt
1 springform, ca. 25 cm i diameter
olie til formen
Fremgangsmåde
Skær chorizopølsen i tynde skiver, og rist dem i en gryde, til fedtet begynder at smelte.
Pil og hak løg og hvidløg, og tilsæt begge dele.
Tilsæt paprika, spidskommen og chiliflager, og vend rundt.
Steg, til løgene er klare.
Læg kyllingefilet i gryden, og hæld hakkede tomater og tomatpuré over.
Læg låg på, og lad det simre i 30 minutter, indtil kødet er helt mørt.
KARTOFFELBUND
Tænd ovn-en på 175°.
Skræl kartoflerne, og riv dem på den grove side af et rivejern.
Bland de revne kartofler med æg, mel og salt i en skål til en klistret masse.
Smør springformen med olie.
Brug dine fingre eller en gaffel til at fordele kartoffelmassen i bunden og op ad kanterne i et jævnt lag.
Sæt springformen i ovnen i 25 minutter, indtil bunden er fast og gylden.
Riv kyllingekødet i gryden fra hinanden med to gafler.
Bring gryden i kog, og smag til med hvidvinseddike, salt og peber.
Fyld grydens indhold i den bagte kartoffelbund, drys med revet cheddar, og sæt tærten tilbage i ovnen igen i 15 minutter, eller indtil osten er gylden.