Mad
14. september 2015Pizza med knoldselleri, kapers og parmaskinke
Madplan for uge 37: Ugens fredagsopskrift er pizza med knoldselleri, kapers og parmaskinke. Få opskriften her
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Pizza med knoldselleri, kapers og parmaskinke til 4 personer
Tid: 30 minutter. Hævetid, dej: 1-2 timer. Ovntid: 25 minutter.
Pizza (om fredagen) bør indtages med benene oppe! Servér gerne en grøn salat og evt. et glas rødvin til. PIZZA-BUND 25 g gær 2½ dl vand 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 250 g pizzamel 250 g groft durummel PIZZA FYLD 2 spsk. olivenolie 1 lille knoldselleri 1 rødløg 3 spsk. kapers 4 skiver parmaskinke 200 g frisk mozzarella GRØN SALAT 1 bakke blandet salat 1 spsk. balsamicoeddike 4 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peberOpskrift - sådan laver du pizza med knoldselleri, kapers og parmaskinke
1. Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt salt og sukker. Rør de 2 slags mel i dejen, og ælt, til dejen er glat og smidig. Form dejen til en kugle, og skær et kryds på midten. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i 1-2 timer et lunt sted. 2. Ælt dejen igennem på et mel-drysset bord. Rul dejen ud i en tynd cirkel med en kagerulle, og læg den på en bageplade med bagepapir. Tænd ovnen på 225°. 3. Fyld: Pensl pizzabunden med 1 spsk. olivenolie. Skræl knoldselleri, og skær den i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Fordel skiverne på pizzabunden, så de dækker. Pil rødløg, og skær det i tynde både. Drys rødløg og kapers på pizzaen. Riv parmaskinke og mozzarella i mindre stykker, og fordel det på pizzaen. Dryp med 1 spsk. olivenolie. Bag pizzaen i ovnen i 20-25 minutter, til osten er smeltet, kanterne er gyldne, og parmaskinken er sprød. 4. Grøn salat: Skyl salaten, og vend den med eddike og olie. Krydr med salt og peber. Servér som tilbehør til pizza.Få indkøbslisten til hele ugen her
Mandag: Fladbrød med lammekødboller og rødkålssalat - Få opskriften her
Tirsdag: Blåmuslinger med gulerødder, persilleolie og ovnstegte kartofler - Få opskriften her
Onsdag: Spaghetti med butternutsquash-sauce og bacon - Få opskriften her
Torsdag: Krydret rispilaf med kylling og fennikel - Få opskriften her