Mad
15. februar 2018

Quinoa-bowl med varmrøget laks og avocadcreme

Avocado, laks og quinoa er sprængfyldt med protein og sunde fedtstoffer og så smager det fantastisk. Her får du opskriften på quinoa-bowl med varmrøget laks og avocadcreme
Af: Emma Martiny
quinoa

Foto: Nina Malling

Quinoa-bowl med varmrøget laks og avocadcreme

Tid: 25 minutter. Ovntid: 20 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 400 g varmrøget laks 1 broccoli 1 spsk. olivenolie salt 4 dl quinoa 8 dl grøntsagsbouillon 100 g frisk spinat
AVOCADOCREME 2 modne avocadoer 1 dl græsk yoghurt 2 spsk. citronsaft salt og friskkværnet peber
PRØV OGSÅ: Quinoa-schnitzel med ærtepure

Opskrift - sådan laver du quinoa-bowl med varmrøget laks og avocadcreme

1. Tænd ovnen på 175°. Del broccoli i buketter, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie, krydr med salt, og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er let gyldne. 2. AVOCADOCREME: Flæk avocadoerne, fjern stenen, og løft avocadokødet ud med en ske. Læg avocadokødet i en skål sammen med yoghurt, citronsaft, salt og peber. Blend det med en stavblender, til du får en luftig creme. 3. Skyl quinoa grundigt i en sigte, og kog den i bouillon i ca. 15 minutter. Skyl spinaten grundigt. Anret skåle med ristet broccoli, quinoa, spinat, varmrøget laks og avocadocreme.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Æggekage med grønkål og svampe – Få opskriften her

Tirsdag: Panang curry med kyllingekødboller – Få opskriften her

Torsdag: Bønnepasta med ærter, burrata og serrano – Få opskriften her

Fredag: Koteletter med bagte rodfrugter og rødløg – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også