Mad
10. november 2016Sellerisuppe med bacon og frisk topping
Selv om man får suppe, må der gerne være lidt sprødt at tygge på. Her får du opskriften på sellerisuppe med bacon og frisk topping
Af: Marie Melchior
Foto: Betina Hastoft
Sellerisuppe med bacon og frisk topping til 4 personer
Tid: 20 minutter Kogetid: 30-40 minutter DET SKAL DU BRUGE 500 g knoldselleri 2 porrer 1 løg 1 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie til stegning 2 kviste timian 2 kviste rosmarin 1½ l grøntsagsbouillon salt og friskkværnet peber TOPPING 200 g bacontern 100 g knoldselleri 200 g rødbeder 2 stilke bladselleri 4 spsk. kapers 2 spsk. olivenolie ½ bundt bredbladet persille PRØV OGSÅ: Sellerisuppe med mandelmælk, perlespelt og persilleOpskrift - sådan laver du sellerisuppe med bacon og frisk topping
1. Skræl knoldselleri, og rens porrer. Hak begge dele groft. Pil og hak løg og hvidløg. Steg løg og hvidløg i olie i en gryde i et par minutter. Tilsæt selleri, porrer og plukkede krydderurter. Steg i 5-6 minutter under omrøring. Hæld bouillon i gryden, og læg låg på. Kog suppen i 30-40 minutter, til det hele er mørt. Blend suppen direkte i gryden med en stavblender. Tilsæt lidt mere bouillon eller vand, hvis suppen er for tyk. Smag til med salt og peber. 2. TOPPING: Steg bacontern sprøde på en tør pande, og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Skræl knoldselleri og rødbeder, og riv dem i strimler på et rivejern eller mandolinjern. Rens bladselleri, og skær dem i små tern. Bland knoldselleri, rødbede, bladselleri, kapers og olivenolie. Skyl og tør persillen, og hak bladene. Vend persillen med de øvrige grøntsager, og brug det som topping oven på suppen sammen med den stegte bacon. TIP: Brug samme topping på en cremet kartoffel- eller græskarsuppe.Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Boller i karry med grønkål og æble - Få opskriften her
Onsdag: Cæsarsalat med krydderstegt kylling og grønkål - Få opskriften her
Torsdag: Laksefrikadeller med råkost og hjemmerørt remoulade - Få opskriften her
Fredag: Rør selv-tatar med rodfrugtfritter og salat - Få opskriften her