Mad
11. maj 2015

Spaghetti med broccoli, æg og spinat

Madplan for uge 19: Ugens mandagsopskrift er spaghetti med broccoli, æg og spinat. Få opskriften her ugens madplan, hele Ugens madplan, hverdagsmad
Af: Marie Melchior
https://imgix.femina.dk/media/article/1519-madplan-1.png

Foto: Line Falck

Spaghetti med broccoli, æg og spinat til 4 personer (30 min)

I mange år har toppen af broccolien været den mest populære, men stokken smager mindst lige så godt. DET SKAL DU BRUGE 500 g broccoli 400 g spaghetti 1 æg 1 fed hvidløg 200 g frisk babyspinat 50 g parmesan 2 spsk. olivenolie

Opskrift - sådan laver du spaghetti med broccoli, æg og spinat

Skyl broccoli, og skær den i lange stykker på langs, så stokken kommer med. Kog spaghetti i letsaltet vand i 10 minutter, til den er al dente. Tilsæt broccoli i de sidste par minutter af kogetiden. Tag 1½ dl af kogevandet fra, og gem det til senere. Hæld vandet fra spaghetti og broccoli. Pisk ægget sammen i en skål. Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med ægget. Tilsæt kogevandet, og pisk det godt sammen. Hæld æggeblandingen i gryden sammen med spaghetti og broccoli, og vend det godt rundt. Skyl babyspinat, og vend den i spaghettien sammen med friskrevet parmesan. Servér straks dryppet med olivenolie.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Ærte-asparges-suppe med bresaolaruller og røsti - Få opskriften her

Onsdag: Lyssej med citron og radise-fennikel-salat - Få opskriften her

Torsdag: Kikærtepandekager med kylling og blomkål - Få opskriften her

Fredag: Mørbradmedaljoner og panzanellasalat med hvide bønner - Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/madplan_artikel_banner_620x150_0.jpg

Læs også