Thai-kylling med spicy kokossauce til 4 personer
DET SKAL DU BRUGE
1½ kg landkylling 500 g små kartofler THAI-MARINADE 3 stilke citrongræs 2-3 cm frisk ingefær 2 limefrugter 3 spsk. rød karrypasta (f.eks. fra Santa Maria) 2 spsk. solsikkeolie
SPICY KOKOSSAUCE 2½ dl kyllingebouillon 4 dl kokosmælk evt. 2 tsk. tamarind 1 spsk. fiskesauce 1 tsk. brun farin 1 limefrugt
AGURKESALAT 1 agurk 1 bundt forårsløg 5 spsk risvinseddike 1 tsk. salt 2 spsk. sukker 1 dl vand friskkværnet peber 100 g sugarsnaps 1 bundt koriander Tænd ovnen på 200°.
Opskrift - sådan laver du thai-kylling med spicy kokossauce
Thai-marinade: Skær top og bund af citrongræsset, og hak resten fint. Bland citrongræs med friskrevet ingefær, og læg halvdelen af blandingen ind i kyllingen sammen med limefrugter skåret i kvarter. Rør karrypasta sammen med olie, og smør kyllingen ind i halvdelen af blandingen. Skrub kartoflerne, og kog dem i 8-10 minutter i letsaltet vand. Hæld vandet fra. Læg kyllingen i en bradepande, dæk med alufolie, og steg den i ovnen i 30 minutter. Fordel kartoflerne i bunden af bradepanden, og vend dem i stegesaften. Læg kyllingen ovenpå uden alufolie, og steg kylling og kartofler i ovnen i yderligere 30-40 minutter. Læg kylling og kartofler på et fad, og dæk det med alufolie. Spicy kokossauce: Hæld stegesaften fra bradepanden i en gryde. Skrab bradepanden, så du får det hele med. Tilsæt resten af citrongræs-ingefær-blandingen og karrypastablandingen. Lad det simre, til det begynder at dufte. Tilsæt bouillon, og kog i 4 minutter. Tilsæt kokosmælk, og kog i 5 minutter, til den tykner. Smag til med fiskesauce, brun farin, limesaft og evt. tamarind. Agurkesalat: Flæk agurken; fjern kernerne, og skær den i skiver. Rens og snit forårsløg. Rør eddike sammen med salt, sukker, vand og peber; hæld det over agurken, og lad det stå lidt. Skyl sugarsnaps, og flæk dem på langs. Vend sugarsnaps og korianderblade i agurkesalaten lige før servering. Skær kyllingen ud, og servér med kartofler, kokossauce og agurkesalat.