Kylling og blomkål i butter curry
Foto: Anders Schønnemann
Jeg elsker denne her slags mad. Cremet, krydret og med masser af smag og kærlighed.
Kylling og blomkål i butter curry til 2 personer (40 min.)
Ingredienser:
kyllingevinger og lår fra mandag
2 spsk. smør
2 spsk. olie
2 løg i tynde både
2 fed hvidløg i tynde skiver
2 tsk. knust spidskommen
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. garam masala
1 spsk. hakket ingefær
1 grøn chili, hakket og evt. befriet for kerner
1 dåse hakkede tomater, 400 g
2-4 dl vand
½ blomkål i mundrette buketter
200 g græsk yoghurt 10 %
salt
lidt plukket koriander
Tilbehør:
kogte fuldkornsris
mangochutney
Opskrift - Sådan laver du kylling og blomkål i butter curry:
1. Brun kyllingen i 1 spsk. smør og 1 spsk. olie i en varm gryde. Tilsæt løg, og lad dem stege med kort.
2. Kom hvidløg, spidskommen, gurkemeje, garam masala, ingefær og chili ved, og sautér kort - måske ½ minut.
3. Tilsæt tomater og lidt af vandet, og lad det hele simre i 30-35 minutter. Tilsæt blomkål, og lad dem simre i et par minutter, til blomkålen er knap mør. Kom yoghurt i, og lad det varme op.
4. Smag til med salt, og servér straks toppet med lidt plukket koriander og med ris og chutney til.
TIP: Det er vigtigt, du vælger en 10-%'s-yoghurt - vælger du én med lavere fedtprocent, har retten nemt ved at skille. Lad heller ikke yoghurten koge, blot lige varme med. Den må i øvrigt gerne skille en smule, synes jeg.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Kyllingebryst med rabarberchutney og peberrods-tzatziki - Få opskriften herTorsdag: Ristet torskerogn med peberrods-yoghurt - Få opskriften her
Fredag: Lammekoteletter med boghvede-tabouleh - Få opskriften her