Mad
24. januar 2011

Løg- og æbletærte

Ugens tirsdagsopskrift er løg- og æbletærte. Få opskriften her
Af: Louisa Lorang
https://imgix.femina.dk/media/0b8db9ef65934c91bf536988bb8be63f.jpg

Foto: Anders Schønnemann

Løg- og æbletærte

3 rødløg i tynde skiver
3 fed hvidløg i tynde skiver
lidt olivenolie
1 æble i terninger
1 lille håndfuld plukket
timian
salt

ENDVIDERE:
3 plader butterdej
smør til formen
1 dl mælk
1 æg
100 g feta, smuldret
salt og peber
2 håndfulde bredbladet
persille, hakket

TILBEHØR:
100 g blandet salat
lidt olie og eddike

Sautér løg og hvidløg i olivenolien i en stor, varm gryde. Lad dem stege stille og roligt i ca. 15 minutter, eller til de er bløde og gyldne. Tilsæt æble og timian, og lad det stege med i yderligere 5 minutter. Krydr med salt.
Læg butterdejspladerne, så de overlapper hinanden lidt, og rul dem lidt ud. Smør en 21 cm stor tærteform, og læg dejen i formen - gerne så den hænger lidt ud over kanten.
Pisk æg, mælk, feta, salt og peber og persille sammen, og vend de lune løg i massen. Fyld det hele i tærteformen, og bag den ved 180° i 30-35 minutter, eller til den er gylden og gennembagt.
Servér den varme tærte med salat vendt med en smule olie og eddike.
Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/8fd4456bcd9b4122b183679fd9ce669b.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/d7f65f808d3747fabbdc8ff1d1389583.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/52b65f56bd494079b3dc1da4f34cff02.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/99cc0e8c5e314109943078827cf5848b.jpg
Mandag (link fjernet) Onsdag Torsdag Fredag

Læs mere om:

Læs også