Mad
12. januar 2018

Marengs med chokolade og kaffeflødeskum

Overrask gæsterne med små marengs - en lille, let og lækker dessert, der er fyldt med smag, og som både er blød, sprød og knasende.
Af: Kristine Høeg
Marengs med kaffeflødeskum

Foto: Line Falck.

Opskrift på marengs med chokolade og kaffeflødeskum

Ca. 16 stk.
Tid: 40 min. + bagetid

3 æggehvider
265 g flormelis
1 tsk. eddike
100 g mørk chokolade hakket i stykker på ca. ½ x ½ cm

Pynt:
¼ l piskefløde
2-3 tsk. espressopulver
2-3 tsk. ahornsirup
Kakaonibs eller hakket mørk chokolade

Så nemt er det at lave marengs:

Tænd ovnen på 130°.
Pisk æggehvider og flormelis grundigt sammen med en elpisker i en skål over et vandbad – husk, at skålen ikke må røre ved vandet. Pisk eddiken i.
Sæt marengsmassen på en bageplade beklædt med bagepapir – brug to teskeer. Form små bolde og lav en lille fordybning i på toppen på hver.
Bag kagerne i 40 min. og lad dem køle helt af på pladen.
Pisk fløden til blødt skum og vend espressopulveret i. Smag til med ahornsirup.
Pynt kagerne med en skefuld kaffeflødeskum og drys lidt kakaonibs eller hakket chokolade på toppen.

Marengs smager også dejligt med bær. Prøv denne version.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs mere om:

Læs også