Marshmellows med pufris

Foto: Anders Schønnemann
Marshmellows med pufris
(24 stk.)
DET SKAL DU BRUGE
300 g marshmellows
50 g smør
100 g tørrede abrikoser (gerne de lyse)
50 g soltørrede tranebær
75 g pistacienøddereller smuttede mandler
120 g Rice Krispies (Kelloggs)
PYNT:
50 g mørk smeltet chokolade
Opskrift - sådan laver du marshmellows med pufris
Gør alle ingredienserne klar: Skær abrikoserne i fine små stykker, og hak nødderne lidt groft. Smelt smørret i en stor gryde. Kom marshmellows i, og rør hele tiden, mens de smelter. Pas på med varmen, da det nemt brænder på! Det skal blive cremet. Vend abrikoser, bær og nødder i sammen med Rice Krispies. Det er lidt tungt, men rør det bare lige sammen. Hæld massen på et stykke bagepapir, og form det til en firkant på 20 x 24 cm, maksimum 5 cm tykt. Pas på, det er ret varmt! Lad det køle af, og dryp chokoladen over i tynde striber. Skær det i firkanter. Læg dem evt. i små papirforme, og opbevar dem i en kagedåse.