Opskrift: Kylling tikka masala
Foto: Bjørn Jakobsen
TIL 2-3 PERS.
Det skal du bruge
2 hele kyllingelår + 1 kyllingebryst
Marinade
2 dl yoghurt
1 tsk revet ingefær
1 tsk koriander
1 tsk garam masala
Lidt chili
1 tsk gurkemeje
2 fed hvidløg
Sauce
1 tsk revet ingefær
1 tsk garam masala
2 fed hvidløg
1 lille løg
½-¾ dåse hakkede tomater
1 tsk tomatpure
1 dl piskefløde
Sådan laver du kylling tikka masala
Del kødet i hver 2 dele. Bland yoghurt, 1 tsk ingefær, koriander, 1 tsk garam masala, chili, gurkemeje og 2 pressede fed hvidløg og vend kødet i marinaden. Lad det stå koldt til næste dag.
Tag kødet op, læg det i et ovnfast fad og steg ved 200 grader i 35 min., til det er mørt.
Kog marinaden, 1 tsk revet ingefær, 1 tsk garam masala, 2 pressede fed hvidløg, løg, tomat og fløde op og smag til. Læg kyllingestykkerne i saucen og servér din kylling tikka masala fx med ris.