Panna cotta (6 små portioner)
Ingredienser til panna cotta ½ l piskefløde 60 g rørsukker 1 stang god vanilje (bælgen + halvdelen af kornene) 3 blade husblas
Syltede passionsfrugter til panna cotta 1 dl sukker den anden halvdel af vaniljekornene 4 passionsfrugter
Sådan laver du panna cotta med syltede passionsfrugt:
1. Bland fløde, sukker, halvdelen af vaniljekornene og hele vaniljebælgen i en gryde, og lad det småkoge ved svag varme i 12 minutter. Tag det fra varmen, og fjern vaniljebælgen. Udblød husblassen i koldt vand i 5 minutter; vrid den let, og pisk den i den varme fløde. 2. Hæld cremen i skyllede portionsglas (så er den nemmere at få ud), og sæt den på køl i minimum 2 timer. 3. Kog sukker, vaniljekorn og kerner og saft fra passinsfrugterne i en lille gryde, til sukkeret er smeltet. Tag det af varmen. Afkøl, og hæld det over de kolde panna cotta’er.
TIP: Du kan tilberede selve cremen, 4-5 dage før du skal bruge den, og opbevare den i køleskabet.