Mad
22. august 2014Passionsfrugtmousse
Passionsfrugtmousse er en lidt anderledes og syrlig mousse, som smelter på tungen
Af: Mai Knauer
Passionsfrugtmousse til 4 personer
INGREDIENSER TIL PASSIONSFRUGTMOUSSE
3 blade husblas 2 modne passionsfrugter ½ dl friskpresset appelsinsaft 1 spsk. friskpresset citronsaft 4 dl piskefløde 3 spsk. flormelis korn af ½ vaniljestangTIL SERVERING
1 moden passionsfrugtOpskrift - sådan laver du passionsfrugtmousse
1. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Skær passionsfrugterne i halve, og skrab saft og kerner ud med en ske. Tilsæt appelsin- og citronsaft, og blend det hele i 10 sekunder i en blender eller minihakker. Pres massen igennem en finmasket si, så du får en glat puré uden kerner. Pisk fløden til skum sammen med flormelis og vaniljekorn. Tag husblassen op af vandet, og smelt den i en varmefast skål over vandbad. Hæld den smeltede husblas i passionsfrugtpuréen i en tynd stråle, mens du rører i blandingen hele tiden. Vend passionsfrugtpuréen i flødeskummet med en ske eller dejskraber, og fordel moussen i 4 portionsglas. Stil dem på køl i 2-3 timer. 2. Servering: Halvér passionsfrugten, og skrab saft og kerner ud med en ske. Pynt med lidt frisk passionsfrugt på toppen af hver anretning. TIP: Dryp evt. lidt sirup eller flydende honning over moussen for at tilføre ekstra sødme. PRØV OGSÅ: Chokolademousse classic