Pasta med asparges og bacon
Foto: Anders Schønnemann
100 g bacon i skiver
1 pakke frisk pasta, 250 g
salt
1 dl piskefløde
1 økologisk citron
1 bundt grønne
asparges, 500 g
masser af friskkværnet peber
ENDVIDERE:
revet parmesan
plukket basilikum
TILBEHØR:
100 g blandet salat
lidt citronsaft
Skær baconen i mindre stykker, og steg den i en varm dyb pande, til den er sprød. Hæld evt. lidt af fedtet fra.
Kog imens pastaen i saltet vand efter anvisningen på pakken, eller til den er al dente. Hæld vandet fra, men gem lidt.
Kom 1 dl fløde og ½ dl pastavand i panden med bacon, og lad det koge op.
Knæk imens den nederste, træede del af aspargesene, og kassér den. Skær aspargesene i skrå, tykke skiver, og kom dem i panden sammen med 1-2 tsk. fintrevet citronskal. Kom pastaen i, og smag til med masser af peber og evt. en smule salt. Vend til sidst en håndfuld plukket basilikum i, og servér sammen med salat vendt med en smule citronsaft.
Opskriften er til 2 personer
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER