Pasta med persille og ansjoser
Foto: Anders Schønnemann
Pasta med persille og ansjoser til 2 personer (20 min)
Simple pastaretter er ofte de bedste! Dette er så simpelt og virkelig godt. Og gå ikke i panik over ansjoserne. De smager ikke på den måde af fisk, men giver retten en god dybde!
INGREDIENSER
4 ansjoser
4 fed hvidløg i tynde skiver
olivenolie
1 tsk. chiliflager
250 g frisk pasta, gerne fuldkornspasta
mere olivenolie
masser af hakket bredbladet persille
salt og peber
lidt fintrevet citronskal
TILBEHØR
masser af sprød salat
Sæt vand over til pasta.
Opskrift - sådan laver du pasta med persille og ansjoser
1. Hak ansjoserne, og rist ansjoser og hvidløg i rigeligt olivenolie på en stor, varm pande. Ansjoserne skal nærmest smelte, og hvidløget må gerne tage en smule farve. Tilsæt chiliflager.
2. Kog imens pastaen al dente i rigeligt og saltet vand. Kom pastaen på panden med en smule kogevand (½-1 dl). Vend det hele sammen. Sluk for blusset, og vend rigeligt persille i. Smag til med salt, peber og citronskal, og servér straks med sprød salat til.
TIP: Jeg kan lide retten som en hovedret, men du kan sagtens servere pasta først og derefter et stykke kød med salat til. A la ligesom-i-Italien.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
TIRSDAG: Oksekød og grønne bønner i rød karry - Få opskriften her
ONSDAG: Stegte nudler med svinekød - Få opskriften her
TORSDAG: Laks i rød karry - Få opskriften her
FREDAG: Citronkylling i fad med ansjoser