Pizza med parmaskinke
Foto: Anders Schønnemann
25 g gær
1½ dl lunet vand (ca. 37°)
1 tsk. salt
½ tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
100 g groft hvedemel
ca. 150 g fint hvedemel
mel til udrulning
ENDVIDERE:
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
1 dåse hakkede tomater, 400 ml
1 spsk. tørret oregano
1 knsp. sukker
1 pakke parmaskinke, 80 g
1 mozzarellaost, 125 g
100 g rucola
Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, groft og fint mel. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
Sautér løg og hvidløg i en gryde, uden at det tager farve. Kom 1 dåse hakkede tomater på sammen med tørret oregano og sukker, og lad saucen koge uden låg i 20 minutter under omrøring. Sæt den i køleskabet til afkøling i ca. 20 minutter.
Del dejen i to, og rul den til to pizzabunde på hvert sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 250° eller så varmt som muligt. Sæt to bageplader i ovnen, så de kan blive varme.
Fordel tomatsaucen på de to pizzabunde. Top med parmaskinke og skiver af mozzarella. Bag pizzaerne en ad gangen i ca. 8-12 minutter (alt efter din ovn), til de er sprøde og gyldne.
Top de varme pizzaer med rucola, og servér straks.
Opskriften er til 2 personer
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER