Mad
3. juni 2010

Smørrebrød til påske med lam

<br>Lam på smørrebrød er lækkert til påske. Prøv Ida Davidsens opskrift på smørrebrød med lammelår, røræg, krydderurter og dild, opkaldt efter en tidligere minister
Af: Ida Davidsen
Smørrebrød med lam til påske

Tekst: Birgitte Engen Foto: Bjørn Jakobsen

Her er en opskrift på smørrebrød med lam og røræg, der er perfekt til påske. Lam og påske hænger jo uløseligt sammen, og med røræg, lavet af friske påskeæg, skal dette nok vække begejstring på påskebordet.

Også politikere kan opnå at få opkaldt et stykke smørrebrød fra Ida Davidsen efter sig. Her er det socialdemokraten Ritt Bjerregaard - undervisningsminister 1973 og 1975-1978, socialminister 1979-1981 og fødevareminister 2000-2001, der lægger navn til dette stykke smørrebrød med lam og røræg.

Det skal du bruge til smørrebrød med lammelår

Smørrebrødet:
½ skive rugbrød med smør
4 skiver røget lammelår
2 spsk røræg
1 spsk hakkede krydderurter (persille, løvstikke og purløg)
En dusk dild til pynt

Røræg:
4 æg
2 spsk vand eller mælk
½ spsk smør

Her er endnu en opskrift på smørrebrød med lam, som passer perfekt til påskefrokosten

Sådan laver du smørrebrød a la Ritt Bjerregaard

1. Slå æggene ud i en skål, tilsæt vand eller mælk, krydr med salt og peber og rør godt.

2. Smelt smørret på en slip-let pande og steg røræggen forsigtigt, mens der røres i den. Når al væden er væk, er røræggen færdig.

3. Læg lammelåret på det smurte rugbrød med røræggen som en bræmme på skrå. Dit smørrebrød er nu klar til servering.

Er du klar til at springe ud som smørrebrødjomfru? Her får du 20 suveræne smørrebrødsopskrifter fra mesteren selv, Ida Davidsen

Læs også