Sprængt kalkunbryst med perlebygsalat og peberrodscreme til 6 personer
DET SKAL DU BRUGE 2 kg kalkunbryst 2 kviste frisk rosmarin 2 kviste frisk timian 2 laurbærblade
KOGELAGE 3 l vand 150 g salt 75 g sukker 1 spsk. hele korianderfrø 1 spsk. sorte peberkorn
GRØNTSAGER 2 gulerødder 2 porrer 2 stilke bladselleri 2 kviste rosmarin 2 kviste timian 2 laurbærblade
PERLEBYGSALAT 250 g perlebyg 5 gulerødder, gerne i forskellige farver 1 skalotteløg 1 spsk. olivenolie + 1 spsk. smør til stegning 250 g frisk babyspinat 1 bundt bredbladet persille
PEBERRODSCREME 1½ dl cremefraiche 18 % 1½ dl cremefraiche 38 % saft og skal af 1 usprøjtet citron 1 spsk. flydende honning ca. 3 spsk. friskrevet peberrod salt og friskkværnet peber
Opskrift - sådan laver du Sprængt kalkunbryst med perlebygsalat og peberrodscreme
1. Kogelage: Kog vand, salt og sukker sammen. Tilsæt let knuste korianderfrø, og rør dem i lagen sammen med hele peberkorn. Afkøl lagen helt. Læg kalkunbrystet i afkølede lage sammen med rosmarin, timian og laurbærblade. Læg låg på gryden, og sæt på køl i 1 døgn. 2. Tag kalkunbrystet op af gryden, og kassér lage og krydderier. Vask gryden, og læg kalkunbrystet tilbage i den. 3. Grøntsager: Skræl gulerødder, og rens porrer og bladselleri. Skær det hele i grove stykker, og læg dem i gryden sammen med krydderurterne. Hæld koldt vand på, til det dækker kalkunbrystet, og kog det i 45-50 minutter. Sluk for varmen, og lad kødet hvile i 30 minutter i lagen, før det tages op og afkøles. Kassér grønt og urter. 4. Perlebygsalat: Kog perlebyg efter pakkens anvisning, og hold den varm. Skræl gulerødder, og skær dem i skiver på skrå. Pil og hak løg, og steg det let i olie og smør på en pande. Tilsæt gulerødder, og steg dem ved høj varme i 8 minutter. Skyl spinaten, og steg den med på panden i de sidste minutter, så den netop falder sammen. Bland gulerødder og spinat med perlebyg og hakket persille. 5. Peberrodscreme: Rør de 2 slags cremefraiche sammen med fintrevet citronskal, citronsaft og honning. Smag til med peberrod salt og peber.
PRØV OGSÅ: Thai-kylling med spicy kokossauce