Mad
14. august 2014

Stegt torsk med let ærtesauce

Torsk der er skindstegt smager skønt og bliver ikke tørt. Du kan også bruge pighvar eller sandart. Her for du opskriften på stegt torsk med let ærtesauce
Af: Camilla Zarah Lawes
https://imgix.femina.dk/media/article/1433-gaestemad-forret.jpg

Foto: Columbus Leth

Stegt torsk med let ærtesauce til 4 personer

INGREDIENSER 600 g torskefilet 2 spsk. olivenolie til stegning 1 bananskalotteløg 10 g smør til stegning 2 dl hvidvin 1 dl fiskefond 2 dl piskefløde 250 g ærter i bælg TIL SERVERING frisk koriander salt og friskkværnet peber evt. lidt godt brød

Opskrift - sådan laver du stegt torsk med let ærtesauce

1. Skær fisken i 4 lige store stykker. Skær et lille kryds i skindet, så det ikke trækker sig sammen, når du steger den. Varm en pande op med olie. Læg fiskestykkerne med skindsiden nedad på den varme pande. Hold dem nede med en palet, så skindet bliver helt sprødt og jævnt stegt. Vend fiskestykkerne, sluk for varmen, og lad dem stege færdig på eftervarmen. 2. Pil og hak skalotteløg helt fint. Smelt smør i en lille gryde, og steg løget, til det er klart. Hæld hvidvin på, og kog syren væk. Tilsæt fond og fløde, og kog saucen ind til halvdelen. Bælg ærterne, og vend dem i saucen lige før servering, så de får et lille opkog på 1 minut. Servér saucen sammen med den sprøde fisk. Drys med koriander, salt og peber. Servér evt. med lidt brød til.

Opskriften er den del af en komplet gæstemiddag – Gourmet-mad i en fart. Til hovedret og dessert anbefaler vi

HOVEDRET: Oksemørbrad med balsamicomarinerede skalotteløg - Få opskriften her

DESSERT: Ferskner i vaniljemarinade med hindbærpuré og is - Få opskriften her

Læs også