Varme vintersupper
Foto: Line Thit Klein
SPICY GRÆSKARSUPPE
4-5 personer)
1 hokkaidogræskar, skrællet, udstenet og skåret i grove terninger
2 rødløg, hakket fint
3-4 spsk. kokosolie
2 fed hvidløg, finthakkede
½ tsk. spidskommen
¼ tsk. stødt muskatnød
½ tsk. stødt kanel
½ tsk. chiliflager
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. fennikelfrø
¼ tsk. bukkehornsfrø
1 knsp. vaniljepulver eller ½ stang
vanilje, finthakket
hav- eller stensalt
friskkværnet sort peber
5-6 dråber fiskesauce
1 liter vand
1 spsk. Herbamare e.l.
økologisk suppeboullion
2-3 spsk. ekstrajomfrurapsolie
saft og fintrevet skal af 1
økologisk appelsin
sojasovs
Sautér græskarterninger og rødløg i kokosolie med hvidløg, krydderier, vanilje og fiskesauce. De skal have ca. 15 minutter i en gryde ved mellemhøj varme, til de er møre.
Tilsæt vand og Herbamare, bring suppen i kog, og lad den simre i yderligere 15 minutter. Blend suppen med appelsinsaft og -skal og olie, og servér den varm dryppet med sojasovs.
KYLLINGESUPPE MED NUDLER
4-5 meget sultne personer)
1 stor økologisk kylling
1½-2 liter vand
hav- eller stensalt
5 sorte peberkorn
3 fed hvidløg
10 g frisk ingefær, skåret i tynde skiver
3-4 limeblade
1 stilk citrongræs, der har fået et gok med knivskaftet, så den er halvknust
200 g brune risnudler
½ liter kogende vand
godt med forårsløg skåret i stykker
eller porrer skåret i tynde strimler
eller skiver
masser af bladgrønt (spinat,
koriander, grønkål)
sojasovs
Kom kyllingen i en gryde med vand, salt, peberkorn, hvidløgsfed, ingefær, limeblade og citrongræs. Sørg for, at der er nok vand til, at det dækker kyllingen helt. Bring vandet i kog. Lad kyllingen simre i 30-40 minutter, og tag gryden af varmen. Lad kyllingen stå og trække i et par timer i vandet under låg. Så koger eftervarmen i vandet kyllingen ganske nænsomt, uden at den bliver tør og kedelig.
Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem trække i 5-6 minutter, til de lige er gennemkogte. Hæld vandet fra.
Pil kyllingen, si fonden, og bring den i kog igen. Tilsæt forårsløg/porrer og alt det bladgrønne, og lad det simre i et par minutter.
Kom nudler i hver tallerken (eller glas), og top med suppe og grøntsager samt kyllingekød. Dryp med sojasovs, og servér.
RØDBEDESUPPE MED CITRON OG OLIVEN
4 personer)
1 liter kogende vand
2 tsk. Herbamare
1 fed hvidløg, finthakket
20 grønne oliven, udstenede
10 g finthakket ingefær
¼ tsk. vaniljepulver
5-6 dråber fiskesauce
¼-½ tsk. chiliflager
friskkværnet sort peber
1 kg rødbeder, rensede og grofthakkede
saft og fintrevet skal af 1 økologisk citron
1-2 spsk. ekstrajomfrurapsolie
evt. hav- eller stensalt
evt. god eddike
Opløs Herbamare i det kogende vand, og tilsæt hvidløg, oliven, ingefær, vanilje, fiskesauce, chili og peber samt rødbederne. Kog suppen i små 30 minutter, så rødbederne bliver gennemvarme og møre. Blend suppen sammen med citronsaft og -skal og rapsolie, og kør suppen, til den er helt fløjlsblød. Smag suppen til med ekstra salt eller evt. en smule eddike.