Gravid
1. marts 2005

Udmalkning

Hvis du skal malke mælk ud, kan det nemmeste være at bruge dine egne hænder.Begynd med at skylle brystvorterne med lidt vand, så de er rene, og vask
Af: Ulla Nielsen
baby der ammer

Hvis du skal malke mælk ud, kan det nemmeste være at bruge dine egne hænder.
Begynd med at skylle brystvorterne med lidt vand, så de er rene, og vask hænderne. Beholderen til mælken skal også være nyvasket og ren. Først forsøger du at få nedløbsrefleksen til at fungere (se "nedløbsrefleks"). Så tager du med tommelfingeren over brystvorten og pegefingeren under brystvorten og klemmer sammen lige på overgangen mellem det brune og det hvide. Her sidder nemlig mælkekamrene, som indeholder din mælk. Når du har fået det rigtige tag med hånden omkring brystet og vorten, og din nedløbsrefleks fungerer, vil mælken begynde at dryppe eller sprøjte ud, hver gang du klemmer sammen. Det kan kræve lidt tålmodighed i begyndelsen, så begynd en dag, hvor dit bryst er særlig mælkefyldt. Måske i begyndelsen af ammeperioden, hvor "overskudsmælken" kan være stor. Det kan tage ti minutter til godt en halv time at få hovedparten af mælken ud.
Mælken kan holde sig tre døgn i køleskab. I fryser - minus 18-20 grader - kan det holde sig i fire måneder. Afkøl mælken hurtigt efter udmalkningen.
Ammemælk kan lunes i mikrobølgeoven, men den høje temperatur ødelægger de antistoffer, som er i modermælken.
De første par skefulde mælk, du malker ud, skal kasseres, da der kan være lidt bakterier og urenheder i. Det betyder ikke noget, når barnet dier, men når du skal fryse mælken og tø den op, har bakterierne lidt længere tid at udvikle sig i, derfor skal man være påpasselig med hygiejnen, når man gemmer modermælk.

Dét skal du vide om udmalket modermælk

Hvor længe kan udmalket modermælk egentlig holde sig? Hvad skal man være opmærksom på under udmalkningen? Og under optøningen, hvis modermælken har været nedfrosset? Få svar her!

Der kan være flere grunde til, at man vælger at malke sin modermælk ud.

Billede af modermælk går verden rundt: Se hvorfor her

Det kan eksempelvis være, at baby skal passes af en anden end mor, og det derfor er nødvendigt at have mælkereserver liggende. Det kan også være, at man har for meget mælk og gerne vil give den overskydende mælk til den lokale børneafdeling.

Opbevaring og holdbarhed af modermælk

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at den udmalkede mælk opbevares korrekt, understreger læge Vibeke Manniche i sin bog 'Alt om barnet':

- Udmalk altid i rengjorte beholdere. Skal mælken gemmes, må du først malke en skefuld ud og smide den væk, da den første mælk kan være bakterieholdig. Modermælk kan normalt holde sig i en time i stuetemperatur (18-20 grader) og i køleskab i tre døgn samt i fryser (minus 18-20 grader) i tre-fire måneder.

Optøning af modermælk

Vibeke Manniche anbefaler desuden, at man nedfryser mindre portioner modermælk, da optøet mælk skal bruges inden for samme døgn.

Amning: For lidt eller for meget mælk - dét kan du gøre!

- Det er bedst, hvis mælken optøs langsomt i køleskabet. Mælken kan dog også optøs under en varm hane eller opvarmes i mikrobølgeovn. Det er vigtigt, at mælkens temperatur ikke overstiger 60 grader, for så ødelægges dens vigtige antistoffer. Mælken må kun være 37 grader, når den gives til barnet, skriver hun.

Vibeke Manniche understreger i øvrigt, at mælken ikke kan gemmes, hvis den først har været opvarmet.

7 VILDE ting din baby kan:

Læs mere om:

Læs også