Gravid
15. juni 2015

Gode råd når amning gør ondt

Har din amning mere præg af tortur end hyggestund med baby, skal du ikke bare lade stå til. Der er heldigvis masser af gode råd mod en øm barm...
Af: Magasinet Mor. Redigeret af Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/2b290c14effe4edfa07a9b203f8d16e6.jpg

Skift stilling
Hvis du har let ved at få sår og ømme bryster af amningen, kan det hjælpe med alternative ammestillinger, så det ikke hele tiden er det samme område, der bliver 'gnavet' i. For eksempel kan baby ligge på ydersiden af din overkrop på en pude (stillingen bruges blandt andet af tvillingemødre), eller læg baby med hovedet omvendt af dig, når du ammer liggende.
Du finder et stort udvalg af ammepuder HER >>

Put rå kartoffel eller særlig salve på brystvorten
En udhulet rå kartoffel på brystvorten får sår til at hele hurtigere. Du kan også få særlige lanolin-cremer på apoteket, som du kan smøre på, og som baby sagtens kan tåle. Lufttørring af brystvorterne efter amning er også en god måde at undgå sår på. Du kan også sove uden bh og ammeindlæg. Hvis du lækker mælk, kan du eventuelt lægge en stofble henover.
Du kan også finde lindrende brystcremer HER >>

Brug en god amme-bh
Det er vigtigt, at du bruger en bh, som støtter dine bryster godt, og som samtidig er let at åbne og lukke, når baby skal have mad. Gå også efter en bh, hvor stropperne er nemme at indstille både ved ryg og skulder.
Køb gode amme-bh'er HER >>

Undgå lækage og fugt
Det er aldrig kønt eller rart med store runde og våde skjolder på blusen, fordi du lækker mælk ind imellem amningen. Samtidig er fugten med til at irritere dine brystvorter og huden omkring. Sørg derfor for at have ammeindlæg i bh'en - og et par ekstra med i tasken.
Du kan købe ammeindlæg over nettet HER >>

Sådan undgår du de værste smertegener - 10 tips

Hvis det er gået helt galt, brysterne er ømme, og baby skriger på mad, kan du alternativt prøve disse 10 tips for at undgå de værste smertegener:

1. Tilbyd brystet, så snart barnet viser tegn på sult.
2. Få mælken til at løbe, før barnet lægges til.
3. Malk eventuelt lidt ud med hånden, hvis barnet har svært ved at få fat, fordi dit bryst er spændt.
4. Læg barnet til den mindst ømme side først.
5. Sørg for, at barnet får godt fat om brystet.
6. Prøv eventuelt en anden ammestilling.
7. Stik en finger ind i barnets mundvig, før barnet tages fra.
8. Lad mælken og barnets spyt tørre på brystvorterne efter amning.
9. Hold brystvorterne tørre, og lad dem få luft. Uldne, lanolinholdige indlæg kan holde brystet tørt og varmt.
10. Malk ud en dag eller to, hvis det gør for ondt at amme.

Gør det stadig ondt at amme, selvom du har fulgt ovenstående råd, søg da hjælp hos evt. din sundhedsplejerske eller en uddannet ammevejleder.

Læs mere om:

Læs også