Sarah Zobel: "Nærvær er vigtigere end at være perfekt"

Hvilken type forælder er du? Den, der altid har den nyeste bog om børneopdragelse? Den, der nogle gange kommer til at råbe lidt for højt i supermarkedet? Eller den, der altid roser sine børn til skyerne, ligegyldigt hvad de foretager sig?

Uanset hvad, er det helt i orden. Der er tusind forskellige måder at være forælder på, og det er helt normalt at have svært ved at overskue alle de forskellige muligheder, vi har som forældre i dag. Det siger Sarah Zobel, som er medforfatter til den nye bog Det gør ondt i maven, mor om børn og forældre og om forholdet mellem dem.

Hvordan oplever du forældrerollen i dag?

- Der er ikke er noget, der hedder ”den perfekte måde at opdrage på”. Glem det! På samme måde, som at man kan gå ind for stenalderkost eller være veganer, er der også mange forskellige forældrestile, og ligesom med kosten skifter det fra dag til dag, hvilken der er bedst. Er du curlingmor eller helikopterfar? Først er der noget i vejen med den ene stil, i det næste øjeblik med den anden. Vi farer rundt og er fuldstændig skrupforvirrede og ængstelige over, om vi nu gør det godt nok. Det er der ikke noget at sige til, for der er sket sindssygt meget i familielivet på ganske få år. Rollerne er uklare, for mor og far skal det hele samtidig, og det gør os mere utrygge. Men vi gør det altså godt nok, og den værdi er også sund for barnet at få med helt fra starten af. Det handler om at være følelsesmæssig tilgængelig, nærværende og skaber en god og tillidsfuld kontakt til barnet, siger Sarah Zobel.

LÆS OGSÅ: 10 Instagramprofiler, der er dejligt uperfekte

Perfekthedskultur

Det er vigtigt at vide, at vi som forældre ikke behøver være perfekte, mener Sarah Zobel. Alle forældre har dårlig samvittighed – det er svært at undgå. Men det gælder om at finde ro i det og vide, at man faktisk gør det godt nok.

- Der er rigtig mange af de korrekte ting, vi stræber efter at gøre, vi bare kan droppe. Da jeg var barn, fik jeg somme tider juice i sutteflasken, men det gik alligevel, og jeg kom fint ud af det som menneske. Vi søger alle sammen at gøre det bedste for vores børn, som vi elsker allermest i hele verden. Alle de tilbud, produkter og ting, vi kan melde vores børn til, det gør vi gerne. Men det er altså ikke så afgørende, om du vælger at give fredagsslik eller ej, og om du bruger den ene eller anden brystpumpe. Det afgørende er det forhold, du skaber til dit barn.

Er der noget, vi gør i bedste hensigt, men som faktisk er en bjørnetjeneste?

- Vi gør jo alt i bedste henseende. For eksempel har jeg bestemt mig for at sige nej til nogle ting, fordi rammer er sundt og nødvendigt for børn, så de lærer at tage imod signaler fra omverdenen. Det skal de jo bruge i skolen, på arbejdspladsen og i parforholdet. Jeg fortæller mit barn, at hun må være ude til klokken 23, og hun vil selvfølgelig gerne være ude lidt længere, men jeg siger nej. Jeg siger nej igen, nej, nej, nej. Og efter hun har plaget længe nok, giver jeg efter og siger ja. Jeg vil jo gerne gøre hende glad. Det samme gælder for mine yngre børn, der spørger, om de må få slik. Vi giver alle sammen efter en gang imellem, men hvis det bliver en tilbagevendende ting, ender barnet med ikke at kunne tage imod et nej og indordne sig efter nogle regler.

LÆS OGSÅ: Børnepsykolog: Gør dit barn en tjeneste ved at sige nej og stå fast

Det er ok at sige fra

For at finde ud af, hvor grænsen mellem ”sød mor” og opdragerrolle går, må vi mærke efter i os selv, på situationen, og på vores barn, mener Sarah Zobel.

- Vi kan godt mærke vores værdier, og om det, vi gør, er rigtigt, og om vi har været urimelige over for vores børn. På samme måde kan vi mærke efter og have brug for en pause, når vi kommer hjem fra en lang arbejdsdag og børnene hiver i os. Man må gerne sige fra. Børn opsnapper, hvis man er fraværende uden at sige det, og så kan de tolke det som mangel på lyst eller uvillighed. De fornemmer mere, end vi tror, af vores stemninger og sindstilstande. Nogle gange handler det bare om kommunikationen – at man siger ”jeg er udmattet, jeg skal lige sidde her i to minutter, så kommer jeg”. Man kan kommunikere om både stressede perioder og alvorlige ting i livet, bare det er alderssvarende til barnet, og bare det bliver gjort med hensigten om at skabe tryghed og nærvær, og ikke fordi man vil "læsse af" på barnet. Men som hovedregel skal man hellere sætte flere ord på end ikke at gøre det.

Er man en dårlig mor, hvis man bliver sur på sit barn?

- Absolut ikke! Hvem bliver ikke sur på deres barn?! Du kan i samme omgang stille mig dette spørgsmål: Er man et dårligt menneske, hvis man bliver sur? Svaret er det samme: Vrede er menneskeligt. Glem det med, at man er en dårlig mor, hvis man kommer til at råbe højt. Det vigtigste er at finde en balance i tingene. Det er selvfølgelig ikke så godt, hvis man går og er sur på sine børn hver dag. Men når man bliver vred over noget, kan man skifte ordet ”mor” ud med ”menneske”. Må jeg godt blive vred en gang imellem som menneske? Ja, det må jeg godt. På sammen måde kan man stille spørgsmålet: Må jeg gerne servere usund mad en gang imellem som menneske? Ja, det må jeg godt – også for mine børn.

- De fleste forældre kender nok til at blive lidt FOR sure, når vi bliver sure, og siger måske tingene lidt for hårdt. Så kan vi vende det om til at lære vores børn at undskylde. Vi forældre skal også lære, at vi ikke altid er dem, der ved bedst. Børn er hurtige til at tilgive.

LÆS OGSÅ: 6 forældretyper, du kan forvente at møde, når dit barn starter i skole

3 gode råd om børneopdragelse fra Sarah Zobel

1. Se på dig selv

Børneopdragelse handler mere om forældrene end om børnene, siger Sarah Zobel. Ifølge hende er man nødt til at være villig til at opdrage på sig selv i forældreskabet. En stor del af forældreskabet er nemlig ubevidste reaktioner på ens egen opvækst. Det kan være noget, man lige skal tygge på, fordi det kan stikke dybere og være mere psykologisk. En start er at anerkende sine forældre, som både har gode og dårlige sider, og anerkende, at man derfor selv har fået gode og dårlige ting med sig i livet. Man giver ofte ting videre, hvis man ikke er opmærksom på det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sig selv. Man skal se sig selv i spejlet og spørge sig selv om, hvorfor man for eksempel får et raserianfald i bestemte situationer, og hvad det er, der trigger det.

2. Drop det perfekte

Forsøg at slippe den følelse, at alt, du gør, skal være perfekt, siger Sarah Zobel. Man er nødt til at slippe den piedestal, man ud fra sociale medier og andre forældre har sat forældreskabet op på. Det er specielt moderskabet, der ophøjes, og derfor er det vigtigt at sætte kravene til moderskabet ned. Det gør man ved at være ærlig over for sig selv og finde ud af, hvilke værdier, der er vigtige for en selv.

3. Husk tre spørgsmål, børn stiller os hver dag

Det er ikke noget, de siger, men børn stiller os ifølge Sarah Zobel tre spørgsmål i hele deres eksistens – det de lever for. At det ikke siges højt betyder ikke, at man bare kan slå det hen. Hvis man som forælder en gang imellem stiller sig selv de spørgsmål, eller hører barnet sige det, og hvis man med ro i maven kan svare ja til dem, er alt som det skal være. Hvis man derimod mærker, at man kunne gøre mere ud af ét af dem, så kommer der her nogle konkrete råd til, hvad man kan gøre:

- Ser du mig?

Øjenkontakt er vigtigt, og jo mere travlt man har i sin hverdag, jo mindre øjenkontakt er der tid til. Det er vigtigt at Det samme gælder fysisk kontakt. Ifølge Sarah Zobel er en måde at se sit barn på at putte ham eller hende om aftenen og kysse goddag og farvel. Det er vigtigt for at barnet føler sig set.

- Hører du mig?

Nogle kommer nemt at tro, at de lytter til deres barn og er til stede, mens de i virkeligheden lytter mere til deres egen agenda, siger Sarah Zobel. Ofte lytter man nemlig ikke rigtigt, når man lytter. Man skal være rolig og nysgerrig på den, man lytter til, og især det at blive lyttet til betyder enormt meget for børn. Måske er den voksne ældre og har mere erfaring, men som mennesker er man ligeværdige, og sådan skal den voksne også opføre sig. Sådan skaber man nemlig respekt over for barnet og åbner op for at være ærlig om de svære ting i livet.

- Gør jeg en forskel i dit liv?

Sig det! Sig, ”hvor er jeg glad for, at du er i mit liv”, siger Sarah Zobel. Det er vigtigt at udtrykke sine kærlige følelser over for sit barn. Mange af os kan komme til at tænke, at børnene jo godt ved, man elsker dem, for det viser man på mange måder; ved at piske rundt hver dag, lave madpakker og hente og bringe dem til og fra børnehaven. Det ville man jo ikke gøre, hvis ikke man elskede dem. Men ligesom i et parforhold er det rart at få at vide, at den anden elsker én, selvom man godt ved det. Det synes børn også. Man kan også sige, ”Det er fedt, du tager skraldet ud. Det hjælper til, at det hele kører herhjemme” og på den måde fortælle sine børn, at de bidrager til ens liv.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver I enige om opdragelsen

Sarah Zobel, psykolog, forfatter og tidligere model. Mor til Roberta Simona Zobel Kølpin på 17 år, Vincent Zobel Kølpin på 12 og Dallas Zobel Genc på to. Aktuel med bogen Det gør ondt i maven mor, som udkommer i dag, og som er et samarbejde med Iben Sandal om at samle gode råd og egne erfaringer om opdragelse. Bogen handler om det uperfekte forældreskab og om at være nærværende over for sit barn.