Skal vi skrotte fredagsslikket? Ja, hvis du spørger Anne Gaardmand

- Som barn havde jeg en veninde, der hed Michelle. Hjemme hos hende fik man et lille stykke kage hver eftermiddag. Man måtte få smør under leverpostejen og kiks til dessert. Når jeg var derhjemme, var jeg var fuldstændig fortryllet, og jeg skyndte mig at spise alt det, vi fik så sjældent derhjemme.

Sådan siger vanecoach Anne Gaardmand, der selv kommer fra et hjem, hvor nutella var noget, man fik én gang om året. Af den bedste mening, for hendes mormor kæmpede med vægten og blodpropper, og forældrene ville for alt i verden undgå, at den historie skulle gentage sig.

Slik og søde sager skal ned fra piedestalen

Men helt at udelukke bestemte fødevarer er ikke vejen frem, hvis vi vil klæde vores børn på til at navigere i en verden af fristelser. For når de bliver sluppet ud i den virkelig verden, skal de forholde sig til, at den er fuld af Micheller med bugnende slikskuffer og butikshylder med chokoladebarer og cookies.

Sådan lyder det fra Anne Gaardmand, der sammen med kollegaen Morten Elsøe har skrevet bogen "Madro". I bogen giver de to forfattere børneforældre en række konkrete råd til, hvordan vi fjerner magien ved slik og søde sager.

Først og fremmest skal vi undgå at sætte det op på en piedestal.

- Lige så snart noget bliver sjældent, så bliver det helt automatisk meget mere interessant. Tænk bare på diamanter. Det er jo egentlig bare sten, men fordi de er sjældne, har de særstatus.

Set med børneøjne er slik ikke kun sjældent. Vi forældre har det også med at gøre det til noget forbudt. Og så bliver fristelsen kun større, forklarer Anne Gaardmand.

- Det er ligesom i Edens have. Eva får at vide, at hun må spise alt andet end æblet, og hvad ender hun med at gøre? Når vi siger til vores børn, at fredagsslik er usundt, dårligt for tænderne og feder, så er det eneste, børnene tænker: "Uh, hvor spændende". Det er en helt grundlæggende psykologisk mekanisme, som bor i os alle, og den glemmer vi helt at tage højde for.

Når noget er sjældent, bliver det ekstra interessant. Derfor skal vi lade være med at sætte slik op på en piedestal, mener Anne Gaardmand.

Der er også en dag i morgen

Men hvad så hvis vi bare dropper fredagsslikket og gør indtagelsen af søde sager til en dagligt tilbagevendende begivenhed? Ender vi så ikke med, at det hele går op i kanelgifler og flødeboller derhjemme?

Tværtimod, mener Anne Gaardmand.

- Det er så paradoksalt, for når det er tilgængeligt ofte, så mister det sin stjernestatus. Der vil selvfølgelig være børn, der bliver ekstra fokuserede på slikket i begyndelsen, men for mange vil det ende sådan, at man i stedet for at skynde sig at spise, mens man må, lærer at mærke efter, hvornår lysten er stillet, og man egentlig ikke har behov for mere.

LÆS OGSÅ: Emma opdrager sine børn uden at sige 'nej'

Det handler nemlig om at gøre vores børn trygge ved tanken om at stoppe med at spise.

- Når vi får slik hjemme hos os, siger jeg altid til mine børn: "Hvis du gemmer noget til i morgen, så er det dit. Det forsvinder ikke, og du må spise det, lige når du vil". Det betyder, at de har lært at mærke efter, hvornår de ikke har lyst til mere, og de er trygge ved at vide, at slikket ikke forsvinder. Men det er stadig os forældre, der styrer, hvor meget slik der kommer i skålen.

Forbud kan føre til overspisning

- Der er ikke noget forskning, der viser, at det at begrænse sit sukkerindtag til et bestemt antal dage om ugen er vigtigt. Det, der er vigtigt, er at gøre det til en så normal del af hverdagen, at det ikke føles sjældent og særligt, fastslår vanecoachen, der har flere års erfaring i at hjælpe mennesker med at få sundere spisevaner og få bugt med eksempelvis overspisning.

- Det er lidt ligesom, at vi tager vores børn med ud i trafikken. Her forventer vi jo heller ikke, at de kan finde ud af at begå sig i den fra begyndelsen, men vi lærer dem, hvordan man eksempelvis ser sig for, når man skal krydse en vej.

- På samme måde er det langt bedre at lære vores børn at omgås med de fristelser, de møder. Især, fordi vi ved, at forbud og overfokusering med tiden for nogle kan skubbe til overspisning. For slik og søde sager findes, og det gør det også, når vores børn bliver voksne og selv bestemmer.

Hvad sker der, hvis vi fra den ene dag til den anden serverer slik for vores børn på en helt almindelig tirsdag eftermiddag?

- Jeg tror, mange forældre vil opdage, at deres børn i starten er overfokuserede på det. Det er indkodet i dem, at det er sjældent, og at der er mængdebegrænsning. Men efter nogle måneder vil man formentlig begynde at se effekten. Så man skal væbne sig med tålmodighed. Slik er designet til at være velsmagende, og det kan vi ikke komme udenom, siger hun.

"Spis dine grøntsager, så får du en is"

Vejen hen mod at "affortrylle slikket", som Anne Gaardmand kalder det, kan godt være kringlet. Men vi kan starte ved sproget.

- Når vi ser på, hvilket sprog vi har for mad, så handler det meget om sammenligning. Gulerødder og brocolli er sundt og gør vores kroppe sunde. Slik og kage er usundt, og det gør vores kroppe usunde. Vi skal stoppe med at sætte madvarer i kasser på den måde, siger Anne Gaardmand og henviser til et studie fra 2014.

I det amerikanske studie fik en række børn læst en historie, hvor hovedpersonen spise nogle bestemte kiks.

Halvdelen af børnene fik fortalt historien sådan, at kiksene gjorde hovedpersonen stærk og energisk. Disse børn spiste halv så mange kiks, som de børn, hvor hovedpersonen blot syntes, at kiksene smagte godt. Børnene, der forstod, at kiksene var en vej til at blive stærke og energiske, fandt dem meget mindre velsmagende.