Familieliv
22. marts 2012

Sådan laver du regler for børnenes fritidsaktiviteter

Selv om børnene plager for at få lov til alverdens fritidsinteresser, så skal du vide, hvornår du skal sige nej
Af: Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/11acfeb608cc4e1abb2f068ec3eaba4d.jpg

Foto: All Over Press

Synes du også, at det er svært at finde reglerne for børnenes fritidsinteresser frem? Med flere børn i reden er det tidskrævende for dig at transportere dem til og fra forskellige sportsgrene og ikke mindst også en stor udgift. Det kan godt give enhver sved på panden i en i forvejen meget hektisk hverdag.

Familiebloggeren Charlotte Højlund har skrevet bogen "Moar - Sådan får du mere hvilepuls i hverdagen", der er dedikeret til mødre, der gerne vil have mere overskud i hverdagen ved siden af deres rolle som mor. Derfor har hun blandt andet oplistet en række klare regler for børnenes fritidsinteresser, som hun selv bruger med stor succes.

Sådan bør dine regler for børnenes fritidsaktiviteter se ud:
- Der er maksimalt en betalingsaktivitet per sæson

- Du trækker det så længe som muligt, inden de begynder at gå til noget

- Barnet skal komme hver gang, medmindre der er en helt årsag til at udeblive

- Barnet fortsætter, så længe der er betalt for det, og kan så skifte aktivitet ved næste sæson

- Barnet skal så vidt muligt selv kunne transportere sig til og fra sine aktiviteter

- Maks. to-tre aktiviteter ad gangen, (også selv om de er gratis) for ikke at stresse børnene

- De smås aktiviteter lægges så vidt muligt på samme dage og tidspunkter

- Vi forsøger at samle deres og/eller vores aktiviteter på samme dage og tidspunkter for at minimere kørsel

- Der er aktiviteter, som vi siger blankt nej til, fordi vi simpelthen ikke har råd

Kilde: "Moar - Sådan får du hvilepuls i hverdagen"

Se også:
Gratis oplevelser når vejret er dårligt
Har du leget med dit barn i dag?

Læs mere om:

Læs også