9 ting, der gør en mor til …. en mor

Det ene øjeblik så det hele så idyllisk ud: Min søn løb i vandkanten og legede med sin fætter. Det var en af de der dage i september, hvor det pludselig var sommeragtigt igen. Jeg tog et billede med min telefon. Jeg ville have et minde fra en dejlig dag.

På billedet kan man se min nevø Otto rank og glad med fødderne (og det meste af et par joggingbukser) i vandet. Og ved siden af har jeg præsteret at fange min søn på skrå. På vej ned i det lave vand i vandkanten ved stranden. Håret står som en fane ud fra hans hoved og solen lyser igennem det.

LÆS OGSÅ: Hørt i børnehøjde: Mor, hvilket sprog taler englene? Taler de engelsk?

Bare rolig, han blev fluks rejst op igen.

Men han var våd, og det var egentlig blevet koldt og vi havde ingenting med ned til stranden. Og så opdager jeg, at han har fyldt bleen med lort. Og det er kravlet op ad ryggen. Hans våde, kolde ryg.

Så jeg får min kæreste til at tage sin t-shirt af, og den bruger jeg først som håndklæde. Så tager jeg min egen trøje af, så alle lige må tage solbrillerne på igen, og bruger den som ble.

Og så gik vi op.

Mig, halvnøgen, kold og med lort under neglene. Sønnike pakket godt ind – glad og tilfreds.

Og jeg tænkte ikke synderligt over det. Og det er nok en af de ting, der gør mødre til… ja, mødre.

Og der er faktisk mere af den slags, som f.eks.…

1. Vi kan svare på mails, gå på toilettet, lave mad – whatever – med et menneske kravlende på os. Det tager lidt ekstra tid, men det bliver gjort.
2. Et bad har været en stor succes, hvis vi kan nå at bruge balsam.
3. Vi husker svagt en gang, hvor aftensmaden kunne bestå af andet en fars-baserede retter.
4. Vi kan sagtens skelne mellem det-gør-ondt-gråd og sandkagen-blev-ikke-som-ønsket-gråd på tværs af en legeplads.
5. Vi svarer på spørgsmål som ”Har du en tissekone?” uden at blinke.
6. Duftens af ens barns varme nakke kan gøre os høje. Sådan rigtig hormon-høje.
7. Vi kan skelne mellem feber og ikke-feber med et kys på panden.
8. Der skal ikke store, rørende begivenheder til at få os til at græde. Får junior en ny ven i sandkassen, roser pædagogerne vores børn, deler storebror sit slik... Der er ligesom ingen bagatelgrænse.
9. Vi kan mærke solidaritetsbegejstringen helt ned i maven ved synet af en traktor/skraldebil/hund/whatever.