Kropsidealer: Derfor spejler vi os i dem

”Man skal være meget stærk for at sige ’jeg er da ligeglad med, hvordan modellerne ser ud’, og dybest set tror jeg ikke, der er nogen, der er ligeglade,” svarer Birgit Petersson, der er lektor, speciallæge i psykiatri og kvinde- og kønsforsker ved Københavns Universitet, på spørgsmålet om, hvorfor vi ikke bare kan være ligeglade med, hvordan fotomodellerne i bladene ser ud.

Vi skal flytte fokus

For det er svært ikke at skele til modellens størrelse, når en (meget) slank sylfide slænger sig i en eller anden lækker sag. På den ene side er det en drømmeverden, modebladene serverer. På den anden side kan det være svært at identificere sig med sylfiden der.

Men vi skal flytte fokus.

”Jo mere usikker du er, jo mere vil du gå op i at ligne det karikerede billede på en kvinde. Jo mere kendskab du har til din egen værdi som menneske, desto mindre vigtigt bliver det til gengæld at ligne modellerne,” forklarer Birgit Petersson.

”Selvfølgelig vil vi gerne have en ordentlig fremtoning – og være velplejede og smarte – men det er noget, der foregår på et helt andet niveau,” tilføjer hun.

Se også: Denne undertøjsreklame måtte ikke vises på TV

Idealer er uopnåelige

”Modellerne fungerer som idealer – noget, vi kan spejle os i. Idealerne skifter med tiden, og tilgængeligheden af mad er med til at afgøre, om idealet skal være svulmende eller tyndt.

På tidspunkter med overflod, hvor det er nemt for alle at få mad nok, som det er i vores del af verden i dag, bliver det ”finere” at være tynd – og omvendt,” siger Birgit Petersson.

Det er biologien der dikterer

Og det med at stræbe efter et ideal stikker endnu dybere. Her kommer kønsproblematikken og ur-instinkterne ifølge Birgit Petersson ind i billedet.

Kvinder og mænd stræber helt grundlæggende efter at få en partner. Mandens biologi kræver, at han er den stærke, magtfulde, potente, der erobrer de ’bedste’ kvinder og forplanter sig. Omvendt søger kvinden hen til den mand, der har magt – der er hun jo sikker på at overleve og få mad nok til sig selv og sit afkom.

For at få ham må hun gøre sig attraktiv, og en væsentlig faktor er ikke at fylde for meget, enten i fysisk eller overført betydning, så hun ikke virker som en trussel. Før i tiden fyldte kvinder ikke så meget på arbejdsmarkedet, og dengang gjorde det ikke noget, hun fyldte lidt mere fysisk, mens hun i dag fylder meget mere på arbejdsmarkedet – og derfor ikke skal fylde for meget fysisk.

Kort fortalt: Efterhånden som idealerne skifter, skifter mændenes præferencer også – og sådan kører det i ring.

Se også: Video - kropsidealer gennem 3.000 år

Drop det perfekte

Men hvordan undgår vi så, at kampen for det ’perfekte’ udseende kommer til at fylde for meget?

”Hvis du er tyranniseret af overfladen, modnes du ikke – og så kan du kæmpe med ikke at føle dig pæn nok og god nok hele livet. Arbejd i stedet med at få en større modenhed, et sundere selvbillede og et bedre selvværd. Det betyder alt. Og det nytter ikke noget at tænke, at det hele bliver meget nemmere, hvis du ’bare lige’ taber ti kilo først. Start der, hvor du er. Og gå så ud og mød en masse mennesker, lær, læs, oplev – og prøv at blive stærkere,” opfordrer Birgit Petersson.

”Nøjes med at bruge damebladene som inspiration – ikke som et sandt billede på, hvad en kvinde er, eller hvordan du skal se ud. For når du får følelsen af, at det er dig, der er noget galt med, ja, så er du altså galt på den,” siger hun.