Skønhed
19. november 2012

Afspændingsøvelser til bækkenbunden

Lige så vigtigt det er at træne sin bækkenbund, lige så vigtigt er det at strække den ud! Her får du tre øvelser til at strække din bækkenbunden ud.
Af: Yvonne Ruberg
https://imgix.femina.dk/media/6ca31cfa0c5c40e9b9b8b4cc2efc0a50.jpg

Illustration: Lotte Andkilde

Langt de fleste af de smerter, vi kvinder oplever i underlivet, skyldes bækkenmyoser. Her er tre simple øvelser til at bliver smerterne kvit:

Øvelse 1
Stå ved et højt bord, sæt højre fod op på bordkanten, hold venstre fod i gulvet med tæerne lige frem, læn dig ind mod bordet, støt med hænderne på bordet og hold stillingen i 10- 15 sekunder. Sænk højre ben ned igen og hvil. Lav øvelsen 3- 4 gange og gentag med modsatte ben.

Kniber øvelser til bækkenbunden

Øvelse 2
Stå ved et højt bord, læg venstre ben op på bordet i skrædderstilling. Stå på højre ben med strakt knæ. Læn hele kroppen ind over venstre ben, til det kan mærkes i højre balde og højre "ridebukseområde". Hold strækket i 10-15 sekunder og gentag strækket 3 gange med samme ben oppe. Gentag med modsatte ben oppe. Udspændingen kan også laves siddende. Venstre ben krydses med venstre fod på højre knæ. Læn dig fremad med ret ryg. Strækket mærkes samme sted som i den stående stilling.

Øvelse 3
Stå ved et højt bord. Hold fast i bordkanten og sæt dig på hug - helt ned på hælene. Hold stillingen i 10-15 sekunder. Gentag 3 gange.

Læs også: Lær alt hvad du skal vide om G-punktet her

Læs også: Yoga øvelser giver dig et bedre sexliv - læs her hvordan du gør

Læs også