Guide: Sådan laver du akrylnegle (og sådan fjerner du dem igen)
Udgivet første gang d. 30 august 2016. Foto: Shutterstock
Tænker du, at det er en uoverskuelig opgave, at lave akryl-negle på dig selv?
Efter du har set denne video, vil du have lidt mere gå-på-mod - for kunstige negle er ikke så svære at lave, som man skulle tro.
Som man siger: Øvelse gør mester. Og det gælder også i dette tilfælde. Men vær ikke bange for at kaste dig ud i projektet, som kræver to ting; det rigtige udstyr og god tid til at fordybe dig i projektet.
Og hvis det går helt galt, så har vi også samlet en guide til, hvordan du nemt fjerner dine akryl negle igen.
Det behøver faktisk ikke at være særlig svært selv at lave akryl-negle.
Den amerikanske YouTuber Luhhsetty har lavet en step-by-step guide til, hvordan du selv laver akryl-negle.
I videoen nedenfor kan du blive klogere på, hvordan du påfører lim, lak og akryl - samt tips og tricks til, hvordan du får dine akryl negle så flotte som muligt.
Det skal du bruge til at lave akryl negle:
- Neglefil
- Neglelim
- Negle tipper
- Akryl-primer
- Akryl-væske
- Akryl-pulver
- Skål til akryl-væske
- Negleklipper
- Buffer
- Pensel
- Penselrens
Sådan fjerner du akryl-negle
Det kan være svært at fjerne akryl negle helt selv. Mange kommer oftest til at ødelægge deres egne negle, når de forsøger.
Vi har samlet en guide til, hvordan du nemmest fjerner dine akryl negle uden at ødelægge dine egne negle.
1. Start med at klippe dine akryl negle så korte som muligt
2. Fil forsigt på neglene, så du fjerner det øverste lag farve
3. Fyld en skål med 100% acetone og sid med fingerne i det i et par minutter
Her er de hotteste negle lige nu - og de giver os alle håb for fremtiden
4. Forsøg at skubbe akrylen af dine negle med eksempelvis en neglebåndsskubber
5. Sæt neglene i acetone igen og forsøg at opløs det sidste akryl
6. Smør efterfølgende dine hænder og negle ind i olie eller creme