Makeover: Gentænk din basisgarderobe
Foto: Nellie Møberg Hår: Palma/Emma Makeup: Aveda/RMS Beauty Tøj: Mildh Press
METTE FIK EN MAKEOVER MED FEMINA
Hvem: Mette Bjerregaard, 43 år, fra Sorø.
Tøjstørrelse/højde/vægt: 36-38/163/53 kg.
Stil: Ikke rigtig nogen – starter forfra efter vægttab.
Børn: En datter på 17 år og en søn på 15 år.
Job: Uddannet sygeplejerske, læser sundhedsfremme og sundhedsstrategi på RUC.
Fritid: Vandreture, rejser, studie og familieliv.
3 GODE STILTIP
1. Sko, tasker og smykker giver kant og lækkerhed til dit look.
2. Når du shopper, skal du fremover huske, at din figur passer en str. 36 og ikke en str. 42.
3. Køb lidt, men godt, og øv dig i at mixe dit tøj på kryds og tværs.
Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning!
MAKEUP-RÅD FRA RMS BEAUTY OG AVEDA
Mette bruger til daglig altid mascara og en farvet lipgloss. Hendes hud er velplejet og tager godt imod den fugtgivende foundation, som Emma fra RMS Beauty/Aveda lægger på, inden hun dupper concealer på omkring Mettes øjne. Brynene får også lidt farve, og kombineret med en øjenmakeup i brunlige og grønne nuancer tilfører det Mettes blå-grønne øjne masser af liv. Masser af mascara på vipperne og blush på kindbenene giver frisk glød og karakter til ansigtet. Til slut lægger Emma en varm rosa farve på Mettes læber.
MAKEUP-TIP
Dine smukke øjne forsvinder let bag brilleglassene, så fremhæv dine øjne og bryn med lidt mere farve, end du plejer.
DE 3 BEDSTE FRA AVEDA
1. Vis dine fine krøller frem og giv dem optimale betingelser med Be Curly Curl Control fra Aveda, der anvendes i det fugtige hår, før du styler det, 175 kr.
2. Brug en mild shampoo og balsam, så du skåner håret mest muligt. Brilliant Shampoo og Brilliant Conditioner: 250 ml shampoo til 228 kr. og 200 ml conditioner til 296 kr.
3. Et øjenmakeup-kit med tre nuancer er praktisk, så har du alle farver ved hånden. Golden Jasper Palette, 295 kr.
FRISØREN ANBEFALER
Mettes naturlige mørkblonde krøller bliver frisket op med varme lyse toner. Emma fra Palma klipper Mettes hår, så det går til skuldrene, og klipper lidt ind i det for at udnytte hårets fine naturkrøl. Den lidt kortere længde indrammer og giver fylde til Mettes spinkle ansigt. Ved hjælp af rundbørste og føn former Emma bløde krøller, der let kan styles med fingrene.
FRISØRENS TIP
Sørg for god fugtpleje til håret, så du bevarer farve og glans, og hold fast i en frisure, der indrammer dit ansigt.
Adresseliste
Parajumpers, tlf. 4926 2646
Saint Tropez, tlf. 4970 7600
Pulz Jeans, tlf. 7698 1153
Notabene, tlf. 3313 3813
Leisure Society, tlf. 7022 5600
Second Female, tlf. 7027 1007
Noa Noa, tlf. 3699 3000
Pilgrim, tlf. 6333 3333
Palma, Ny Østergade 5, 1101 København K, tlf. 3314 0024.
Aveda, tlf. 3314 0024.
Rms Beauty, tlf. 3314 0024.