Stil
8. oktober 2018Makeover: Hvordan sparker jeg mine 30’ere i gang med en ny, frisk stil?
30-årige Henriette beskriver sin tøjstil som en blanding af afslappet og moderne – men også lidt kedelig. Hun føler sig meget udfordret på farver og stil og kunne godt tænke sig at starte sine 30’ere med en ny, frisk stil, der bl.a. inkluderer flere kjoler og nederdele
Af: Birgit Axelsen & Kirsten Holst
Foto: Julie Dam, Hår: Saco/Betty, Makeup: Yves Saint Laurent/Sus
HENRIETTE FIK EN MAKEOVER MED FEMINA
UDFORDRING Hvordan sparker jeg mine 30’ere i gang med en ny, frisk stil? LØSNING Gå efter farver, der kan give det tøj, du har i forvejen, et boost, og hop ud i printede sæt og feminine detaljer.Henriette før Hvem: Henriette Mumm, 30 år fra Ørum nær Viborg. Tøjstørrelse/højde/vægt: M/164/63. Stil: Afslappet og lidt for ”ensartet”. Børn: En datter på otte år. Fritid: Rulleskøjter, gåture i naturen, bøger og veninder. Uddannelse og job: Uddannet social- og sundhedsassistent, arbejder i detailhandelen.
STYLISTENS TIP 1. Gå efter hele sæt med print, det er både nemt og giver et fint og roligt udtryk – så skal du blot tænke på at finde et par sko eller støvler til. Når du har vænnet dig til farver og print, kan du så begynde at ”skille” sættet ad og style hver del med noget ensfarvet eller denim. Det giver dig mange nye muligheder for at bruge det tøj, du har i forvejen. 2. Din garderobe består mest af klassiske farver, og derfor er det nemt at give den et boost: Brug toppe i stærke farver eller med striber, bluser med flæseeffekter, og kombinér med en fed taske eller et par statement-øreringe. Husk også, at dine sko, sneakers eller støvler ikke behøver at være klassiske – her må du gerne skeje lidt ud! 3. Vælg kjoler og nederdele med længde til over knæet og gerne med vidde og A-snit, det giver et feminint og dynamisk look og viser dine flotte ben. Øv dig også i at dresse kjole og nederdel op og ned til hverdag og fest ved at kombinere med forskelligt tilbehør og fodtøj.
Bluse fra Mads Nørgaard, 1.000 kr. Nederdel fra Mads Nørgaard, 1.100 kr. Støvler fra Notabene, 2.795 kr. Taske fra Rodtnes, 1.999 kr. Rem fra Kenzina, 599 kr. Øreringe fra Maanesten, 450 kr. LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg mod til at droppe det sorte look? Makeupatistens bedste tip til verdagsmakeup med lidt mere kant Trin 1. En kølende øjencreme og en fugtgivende dagcreme på den nyrensede hud beroliger huden og giver en fin overflade. Trin 2. Brug YSL All-Hours Primer til at give din ansigtshud en god base, inden du lægger foundation og lidt rosa blush på kinderne. Trin 3. Giv øjenmakeuppen mere farve, end du plejer, med eyeliner, mascara og øjenskygge i blomme, brun og rosa – alle står flot til dine blå øjne. Trin 4. Læg highlighter i lys rosa under det højeste punkt ved øjenbrynet, og fremhæv læberne med en brun-rosa farve.
T-shirt fra Munthe, 599 kr. Øreringe fra Sanne Nordahn, 275 kr.
FRISØRENS BEDSTE TIP Dit hår er meget fint og bliver let fladt, så det vil være rigtig godt at bryde den klassiske page og tilføre det mere karakter. Det gøres med kortere længder, der skaber mere fylde i nakken, suppleret med en saltvandsspray. Farven får en lysere tone i overhåret og en efterfølgende toningsfarve, der giver håret et naturligt spil.
Kjole fra Stella Nova, 1.899 kr. Støvler fra Notabene, 3.795 kr. Øreringe fra Julie Sandlau, 950 kr. Taske fra Jérôme Dreyfuss, 4.290 kr. LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg en frisk stil, der matcher min alder? Adresseliste Stella Nova, tlf. 3330 8989 Munthe, tlf.3332 0012. Månesten, maanesten.com Notabene, tlf.3313 3813. Sanne Nordahn, sannenordahn.com (link fjernet) Mads Nørgaard, tlf.3332 0139, madsnorgaard.com Kenzina, tlf.2282 4172. Jérôme Dreyfuss, jerome-dreyfuss.com Rodtness, tlf.5353 5740. Julie Sandlau, tlf.3393 3929. Saco, Fiolstræde 34, 1174 København K, tlf. 3315 3555. Davines, tlf. 3616 1609. Yves Saint Laurent, tlf. 4324 6065.