Makeover: Smuk i varme toner
Foto: Bo Lynge · Hår: Athmoshair/Lene · Makeup: Nilens Jord/Camilla · Tøj: Mildh Press
Anja fik en makeover med femina
Hvem: Anja Svare, 40 år, fra Kastrup.
Tøjstørrelse/højde/vægt: 38-40/172/65.
Stil: Ofte neutrale farver, går meget i kjole og nederdel.
Børn: To piger på hhv. otte og 13 år.
Fritid: Løber og styrketræner to til fire gange om ugen.
Job: Administrativ medarbejder i Tårnby Kommune.
3 GODE STILTIP
1. Start med at købe en skindnederdel og et par bukser med galoner – begge kan matches med dine basisting.
2. Supplér med sko, tasker og tørklæder i varme og grønne nuancer.
3. Kig efter sko og støvler med lave, kraftige hæle. De giver et flot look og er samtidig behagelige at have på.
Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning
MAKEUP-RÅD FRA NILENS JORD
Anja har en fin hud og lægger til hverdag kun let makeup i form af mascara og lidt på læberne. Camilla fra Nilens Jord starter med at give hende en naturlig ensartet hudtone med en plejende foundation og lidt concealer under øjnene. Lidt primer-pudder påført med børste sikrer holdbarheden. En rosa øjenskygge lægges på hele øjenlåget, en mørkebrun i globelinjen og på den yderste del af øjenlåget. En mat rosa skygge lægges under brynet for at lysne, og sort eyeliner lægges blødt langs den øverste vippekant. De nederste vippekanter markeres let med en rosa skygge, inden Camilla lægger mascara på Anjas vipper. Brynene fremhæves med brun brynfarve, og ansigtet får smuk glød med lidt shimmerpowder på kinderne. Til sidst får læberne lidt nude-rosa farve.
MAKEUP-TIP
Husk hele tiden at udtone makeuppen – små lette lag fordelt med de rigtige pensler giver den smukkeste makeup. Og investér i gode makeuppensler, de er optimale at bruge, fordi de fordeler produkterne perfekt.
DE 3 BEDSTE FRA NILENS JORD
1. Giv ansigtet mere karakter ved hjælp af lidt farve på brynene. Brow Auto Pen 216, 110 kr.
2. Få 8 smukke farver og toner i perfekt symfoni med øjenmakeuppaletten Eye Shadow Symphony III til 448 kr.
3. Påfør bronzer med fingre eller pensel og skab ekstra glød til ansigtet. Creamy Touch Bronzer, Blush, Highlighter, 160 kr.
FRISØREN ANBEFALER
Anja har mørkeblondt hår med rest af lidt reflekser i spidserne. Lene fra Atmosphair klipper håret til skuldrene og giver det derefter en helfarvning med gyldent spil og rødligt skær. En skarp lige kant giver det et sundt look og fremhæver frisurens enkelhed. Lene føner Anjas hår blankt og glat over en rundbørste og giver håret et let svip i spidserne.
TIP
Giv håret god fylde i bunden ved at føne det over en rundbørste, og sørg for, det ikke bliver for langt og fladt.
Adresseliste:
Tøj: Mildh Press
Gustav, tlf.20 67 72 24
Nümph, tlf. 7631 4300, www.numph.dk
Pernille Corydon, tlf. 7475 0880,2475 0880
Stylebutler , tlf. 3672 1642, www.stylebutler.com
Sneaky Fox, tlf.3254 5515,www.sneakyfox.dk
Saint Tropez, tlf. 4970 7600, www.sainttropez.dk Tropez
AJ.117 Project, tlf.7022 4770
Noa Noa, tlf. 3699 3000, www.noanoa.dk
Pulz Jeans, tlf. 7698 1153
Notabene, tlf. 3313 3813
Pilgrim, tlf. 6333 3333, www.pilgrim.dk
Coster Copenhagen, tlf. 7222 0231, www.costercopenhagen.com
Gunn Britt Coiffure, Ny Østergade 23, Kbh. K, tlf. 3393 1353.
Yves Saint Laurent , tlf. 4324 6065.