Makeover: Vær modig - du kan bære det
Foto: Heidi Maxmiling · Hår: Stender/John-Erik · Makeup: Medex/Helle
Caroline fik en makeover med femina
Hvem: Caroline Helsted, 26 år, fra Greve.
Tøjstørrelse/højde/vægt: 36/170/54.
Stil: Klassisk.
Fritid: Crossfit, fitness, sport og rejser.
Uddannelse: HD i regnskab og økonomi.
Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning
3 GODE STILTIP
1. Markér din talje med et bælte, det giver form på kroppen og gør dig mere harmonisk.
2. Et par stretch-bukser fremhæver dine slanke ben
3. Dit fodtøj er med til at skabe din stil: Investér i et par sneakers, flade ankelstøvler og et par høje hæle, så er du dækket ind.
MAKEUP-RÅD FRA MEDEX
Caroline bruger til daglig sort eyeliner, mascara og lidt blush. Helle fra Medex bemærker, at Caroline har lidt tør og tynd hud – derfor skal hun huske at bruge en nærende creme, som giver masser af fugt. Helle lægger først en naturlig foundation i hendes ansigt, samt lidt blush på kindbenene, som giver glød og friskhed. Carolines bryn bliver rettet til og tegnet let op med brynpudder. Helle lægger en cremefarvet øjenskygge på Carolines øjenlåg og derefter grålige toner, der står i flot kontrast til de grønne øjne. Langs vipperne lægges en blå eyeliner, og vipperne får masser af sort mascara. På læberne lægges en cremefarvet læbestift og lidt lipgloss, der gør læberne glansfulde.
MAKEUP-TIP
Et godt lille tryllemiddel er nude eller hvid kohl i øjenkrogen, det åbner øjet rent optisk.
DE 3 BEDSTE FRA MEDEX
1. Giv den tørre hud et tiltrængt fugt-kick med en serum-cocktail: Medex Nano Emulsion Vit. C/E & Q10 Serum tager hånd om tør og skadet hud, 20 ml, 500 kr., samtidig med at Medex Serum Lumiére sikrer, at huden bliver maksimalt gennemfugtet. 20 ml, 470 kr.
2. Vintermånederne kræver ekstra god pleje: Medex Papaya Day Cream er en ekstra fyldig og nærende dagcreme til sart og tør hud. 50 ml, 320 kr.
3. En sort kohl kan let give øjnene et lidt hårdt udtryk. Brug i stedet en mørkeblå, og tón stregen en anelse ud, så den blender smukt ind. CS by MEDEX blå kohl nr. 08, 100 kr.
FRISØREN ANBEFALER
Caroline har et langt hår, som har tendens til at klaske. John-Erik fra Stender klipper det først af til skuldrene og kortere fortil end bagtil og med lette etager for at give fylde og form. Håret farves lyst i spidserne med en mørk askegrå i bunden, der får det til at syne kraftigere. Til slut stives lidt af med saltvandsspray og tørres, så håret syner kraftigere.
FRISØRENS TIP
Undgå at vaske håret for tit. Brug i stedet en tørshampoo, det giver god fylde til fint hår.
Adresseliste
Frisør Stender tlf. 33 13 33 18
MEDEX SCANDINAVIA tlf. 70 20 21 11
ITEM M6, tlf. 71990984
Wonders, tlf. 31378800
Plus Fine, tlf. 70220701
Soya Concept, tlf. 73121640
Tamaris, www.tamaris.com
H&M, tlf. 70212200
M. Wiesneck, tlf. 70224770
Blue Sportswear, tlf. 20608699
Gai+Lisa, tlf. 86181200
By Mickleit., tlf. 61698146