Køb jeans efter din kropstype
Foto: Jens Rosenfeldt
Det kan være svært at finde et par jeans, der sidder rigtig godt. Men tager du udgangspunkt i din krops naturlige former, bliver det straks meget nemmere. Find din kropsform her, og læs, hvilke jeans, der passer bedst til dig.
STOR BAGDEL OG STORE LÅR
Gå efter:
- Jeans med stretch
- Jeans i mørke farver - det virker slankende.
- Jeans i klassisk facon med en smule vidde.
Undgå:
- Baglommer med klap - de gør bagdelen større.
- Jeans med slid på bagdelen.
KORTE BEN
Gå efter:
- Lange jeans, der går ned over skoene.
- Jeans, der er enkle, og som går lige ned fra knæet.
Undgå:
- Opsmøgede bukseben og jeans, der stopper ved anklen.
LILLE BAGDEL OG LANGE BEN
Gå efter:
- Jeans med baglommer, gerne højtsiddende og med klap - de giver fylde på bagen.
- Jeans med posede lommer.
- Jeans med smalle ben og/eller høj talje - de fremhæver de lange ben.
Undgå:
- Jeans med lav talje og uden lommer på numsen - de får din numse til at syne endnu mindre.
PÆREFORMET BAGDEL
Gå efter:
- Højtaljede jeans med let svaj og gerne med stretch.
- Jeans med store baglommer uden klap - de får bagdelen til at syne mindre.
- Jeans i mørke farver, da de virker slankende.
Undgå:
- Lav talje, der skærer dig over på det forkerte sted.